Gå til sidens indhold

Vi har brug for et nationalt stressberedskab

Han har hjulpet unge syrere til Danmark for at studere, er optaget af stress og kan bedst lide sit arbejde, når han mærker, at det har konkret betydning for de studerende. DM Offentlig har talt med Ole Henckel, medlem af DM Offentligs bestyrelse og specialkonsulent på Aarhus Universitet.

Af Lærke Cramon

– Hvad går dit job ud på?
»Jeg arbejder som specialkonsulent på Aarhus Universitet. Jeg er en slags help desk for videnskabelige medarbejdere, der ønsker at skabe internationale uddannelsessamarbejder. Det har i mange år lydt, at danske uddannelser skal være blandt verdens bedste – og det skal de selvfølgelig også. Men der er nogle lande, der er bedre til visse uddannelsesområder, og dem skal vi samarbejde med. Jeg hjælper derfor med at etablere kandidatuddannelser i samarbejde med andre universiteter, hvilket betyder, at den studerende fx skal tage en del af uddannelsen i Danmark, en anden del i London og en tredje del i Bilbao«.

Artikel%206,%20Ole%20Henckel
Foto: Ib Jensen

– Hvad ved du i dag, som du ville ønske, du havde vidst tidligere?
»I dag ved jeg, hvad erfaring betyder. Det vidste jeg ikke som nyudannet. Dengang forstod jeg ikke, hvad det betød, når der i et jobopslag stod, at de søgte én med erfaring. I dag ved jeg, at erfaring bl.a. betyder historik. At man har arbejdet i et givent arbejdsfelt i noget tid og har en stor forståelse for området. Den slags er uvurderligt, og det ville jeg gerne have vidst tidligere, da jeg famlede lidt i blinde«.

– Hvornår har du truffet din karrieremæssigt vigtigste beslutning?
»Da jeg startede på universitetet i 1994. Inden da var jeg uddannet kontorassistent og arbejdede i Udenrigsministeriet. Jeg blev tilbudt en fastansættelse, men kunne mærke, at jeg skulle takke nej. Jeg havde en sult efter mere uddannelse – også selvom jeg ikke var klar over, hvad det skulle være. Jeg er fra provinsen – min far var tømrer/snedker, min mor ufaglært – og jeg havde ikke begreb om, hvad et universitet var. Alligevel kom universitet sjovt nok til at definere hele mit efterfølgende arbejdsliv«.

– Hvordan bruger du Dansk Magisterforening?
»Jeg har ikke haft brug for hjælp til løn- og ansættelsesforhold, men rent lavpraktisk går jeg til fyraftensmøder, når der er noget, jeg finder interessant«.

– Hvad kunne du ellers tænke dig af dit fagforbund?
»Jeg synes, Dansk Magisterforening skal tage initiativ til en national handlingsplan for stresshåndtering. Hvis ikke stress allerede er det, så bliver det i hvert fald det næste årtis folkesygdom. På et individuelt plan er stress frygteligt, og samfundsøkonomisk koster det kassen. For mig virker det besynderligt, at vi ikke allerede har en samlet, seriøs og vidensbaseret plan for, hvordan stress skal håndteres. Og lige nu virker det desværre ret vilkårligt, hvordan de enkelte institutioner håndterer stress. Flere i min omgangskreds er berørt af stress, og det har nok gjort mig mere opmærksom på problematikken«.

– Hvilke opgaver i dit arbejde kan du bedst lide?
»Dem, som kræver selvstændig tænkning og en analytisk tilgang. I min gesjæft er man aldrig bare sig selv. Man er et lille tandhjul i et stort maskineri, og nogle gange er det umuligt at se, hvad ens bidrag afstedkommer i det store hele. De tilfælde, hvor jeg kan se, at min indsats har betydning for konkrete mennesker – i mange tilfælde studerende – er dem, jeg sætter størst pris på«.

– Hvad er din største faglige styrke?
»Min tilgang til problemløsning. Når folk henvender sig til mig, siger jeg aldrig: ”Det kan jeg ikke hjælpe med”. Og det er uanset, hvad det handler om. Nej, så vil jeg hellere svare: ”Det bliver vanskeligt, men lad os finde vejen sammen”. Jeg er embedsmand i universitetsverdenen. Jeg har ikke alle svarene, men jeg ved, hvilke spørgsmål, der skal stilles for at komme fremad«.

– Hvad vil du gerne blive bedre til?
»At mestre visse it-systemer. Det har måske noget at gøre med alderen, men jeg kan sukke meget dybt, når jeg hører, at der introduceres endnu et nyt it-system, jeg skal sætte mig ind i, for i guder, hvor er der mange! Nogle gange tænker jeg, at de seneste it-systemer ikke en gang er fuldt implementeret, før de bliver erstattet af nogle nye«.

– Nævn én af dine største faglige succeser
»Aarhus Universitet indgår i et mobilitetsnetværk finansieret af EU, hvorigennem udenlandske studerende kan søge om at komme til Danmark og studere. Nogle syriske unge skulle for nylig til Danmark og læse, men pludselig stod de midt i bomberegnen i Aleppo. De kunne ikke komme af sted som planlagt, skulle søge nyt visum, og det så i det hele taget meget sort ud. Det lykkedes at få dem til Danmark, og det er netop én af de sager, der minder mig om præcis, hvorfor mit arbejde er vigtigt«.

– Hvordan balancerer du arbejde og privatliv?
»Ved ikke at have nogen pc derhjemme. Det er et bevidst fravalg. Hvis man har en pc, kan man let blive fristet til at sætte sig og arbejde, og jeg vil ikke arbejde, når jeg er derhjemme og holder fri«. 

– Hvilken værdi tilfører du din arbejdsplads?
»Jeg hjælper ex-forskere og undervisere med at forbedre og  nyudvikle universitetets uddannelser«.

– Hvilken værdi tilfører du samfundet?
»Jeg betaler skat. Og så er jeg et slags bindeled mellem akademias logik og de styringsmekanismer, som dominerer den offentlige sektor. Det er sådan nogle mediatorer som mig, der får tingene til at glide bedre«.

Blå bog:
Ole Henckel, født i 1970
Specialkonsulent på Aarhus Universitet
Har skrevet en Ph.d. indenfor europæisk uddannelsespolitik
Har læst Humanistisk Bacheloruddannelse på RUC og har en kandidat indenfor pædagogik og offentlig forvaltning
Arbejder i Emdrup og bor på Frederiksberg.