Gå til sidens indhold

Ekspert: ”Vi er langt fra en Big Data revolution”

Data bliver set som fremtidens råstof i den offentlige sektor og magistre af alle slags kan være med. Men udfordringerne er betydelige. Det er svært at fremme brugen af data i organisationer, der er præget af klassisk politisk styring.

Af Thomas Bøttcher

Artikel%205,%20Big%20data

Virksomheden Dataproces er et håndgribeligt eksempel på, at analysen af Big Data har et stort potentiale i det offentlige. Adskillige kommuner har brugt virksomheden, der siden 2012 ved hjælp af algoritmer og softwarerobotter fx har sikret Silkeborg Kommune refusioner på førtidspension for 10 mio. kroner og hjulpet Mariagerfjord med at indkassere i alt 114 mio. kroner via blandt andet det kommunale udligningssystem.

Men potentialet i Big Data handler ikke kun om at finde skjulte penge, validere data og påpege fejl i kommunernes drift.  Det, store datastrømme rummer, spås også til at være en central ressource i en ny bølge af effektiviseringer i den offentlige sektor, i innovation, forretningsudvikling og i udviklingen af den offentlige velfærd. Og på eksempelvis sundhedsområdet er dataunderstøttet processtyring allerede for længst taget i brug.

Men der er mange udfordringer, og en af de mest elementære er manglen på kompetencer.

”Det er helt sindssygt som de her kompetencer mangler i det offentlige. Evnen til at forstå, hvad man kan gøre med en computerskabt forståelse af store mængder data, siger Per Eeg, partner i konsulentvirksomheden Devoteam.

I Devoteams rapport fra 2016 om de vigtigste megatrends i den offentlige sektor, baseret på interview med 50 offentlige topchefer, formuleres det sådan her:

”Stort set alle de interviewede topchefer peger på en udbredt mangel på kompetencer og ledelseserfaring i forhold til både dataanalyse og dataanvendelse. Kompetencemanglen udgør ubetinget den største barriere for at realisere de muligheder, som den avancerede dataanvendelse rummer”.

Den udlægning stemmer meget godt overens med det, andre kilder fortæller til DM Offentlig.

Ifølge Anders Kofod-Petersen, professor og chef ved Danish Center for Big Data Analytics driven Innovation (DABAI), der med en bevilling fra Innovationsfonden på 45 mio. kroner skal tilføre samfundet innovation via Big Data, er situationen i Danmark denne:

”Man er faktisk ret langt i forhold til at gøre offentlige data tilgængelige for gud og hver mand. Men én ting er at gøre dem tilgængelige, noget andet er at gøre det i et brugbart format, og det sidste er man måske ikke så gode til”.

Og så er der det med at finde ud af, hvad de mange data overhovedet skal bruges til. Når det offentlige, fx kommunerne, ikke er helt skarpe på det sidste, hænger det ifølge Anders Kofod-Petersen blandt andet sammen med de styringsparadigmer, der længe har domineret det offentlige. Stort set alle de interviewede topchefer peger på en udbredt mangel på kompetencer og ledelseserfaring i forhold til både dataanalyse og dataanvendelse. Fra rapporten Megatrends i den offentlige sektor 2016.

”De sidste 20 år har man arbejdet ud fra en lean-tankegang, som handler om, at alt skal optimeres. Det er fornuftigt nok, men lean er jo strengt taget den diametrale modsætning til innovation. Så man har ikke rigtigt åbnet op endnu”. 

Og med tilgangen til enorme mængder af data og nye typer af algoritmer, der er til stede, er der også behov for nye kompetencer i tillæg til de traditionelle”.

”Og de hænger nok ikke på træerne”, siger Anders Kofod-Petersen. ”Det drejer sig selvfølgelig om en masse god gammeldags statistik, men også folk, der kan lave prædikativ analyse, statistisk maskinlæring samt det at anvende de her metoder på en lidt anden måde end man er vant til. Det er ikke alle i landet, der skal det, men behovet er stort”.

På universiteterne har man naturligvis set behovet, og eksempelvis åbnede IT-Universitetet sidste år Danmarks første uddannelse i ”data science” – hvor de studerende ikke bare beskæftiger sig med teknikken bag Big Data, men også undervises i forretningsforståelse og etiske aspekter af datahåndtering.

Nu skal der handles
I Odense Kommune har man gennem de sidste år brugt mange ressourcer på at gøre data tilgængelig – ikke mindst på grund af den fælleskommunale digitale handlingsplan, som KL lancerede i 2015.

Men hvordan kommer kommunen videre herfra?  Kristina Dienhart, program manager ved Smart City Odense, kommer med et bud:

”Vi er jo nærmest kun lige startet, men alle er jo enige om,  at potentialet ligger i, at vi for det første bliver bedre til at anvende data og ikke mindst på tværs af forvaltninger og fagområder. Men alle kommunerne fattes penge, så strategien må være, at vi kigger efter områder eller projekter, hvor vi i forvejen ved, at vi skal lave noget. Og så skal vi finde samarbejdspartnere eksternt, fx forskerne på SDU, som har de tekniske færdigheder. Så det handler i høj grad om at få sat de rigtige kompetencer sammen”, siger hun.

Også Mikkel Holm Sørensen, ph.d. og direktør i virksomheden KL.7, der har specialiseret sig i datadrevet adfærdsdesign, peger på, at succesen for de nye dataprojekter i kommunerne afhænger af, at man får sammensat de rette kompetencer. 

Baggrunden er blandt andet det han kalder manglende parathed i selve forvaltningskulturen.

”Problemet med data er, at politikerne ikke nødvendigvis er særligt glade for evidens, fordi det risikerer at gå imod deres holdninger. Evidens er kærkommen, når man kan bruge den til at understøtte sin holdning og politiske mål, men ikke når der er konflikt mellem de to.

Evidens og politik: To forskellige verdener
Så selvom data og evidensbaseret forvaltning fascinerer embedsværket, trækker selve det politiske system nogle gange i en anden retning. 

”Vi arbejder meget sammen med myndigheder, der ønsker at gøre de her ting. Embedsværket kæmper så bravt de kan, men man er i en kultur, der arbejder imod”.

De sidste 20 år har man arbejdet ud fra en lean-tankegang, som handler om, at alt skal optimeres. Det er fornuftigt nok, men lean er jo strengt taget den diametrale modsætning til innovation. Anders Kofod-Petersen, professor og chef ved Danish Center for Big Data Analytics driven Innovation.

Men hvad er det så for kompetencer, der kan gøre en forskel?  Ifølge Mikkel Holm Sørensen er det en kreativ og kommunikativ evne at lave gode datastrategier, men det er også det, der gør det vanskeligt, for sjældent mødes den kreative flair med den tekniske evne i samme person.

”Hvis du skal være god til det her, så skal du som team eller person være god til forskelligartede ting. Der skal være nogle, der står for teknik og data, koder algoritmerne, nogen der forstår at tænke løsningsrummet kreativt, altså hvor findes de her data allerede inden for eller uden for organisationen, og nogen der har forretningsforståelse, altså finder ud af, hvad det egentlig er for et problem, der skal løses”. 

Men det er ikke alt, der kræves i datastrategisk arbejde. Især ikke når det drejer sig om den offentlige forvaltning.

”Der skal også være nogen, der taler kommunalchefernes sprog, men som også kan kommunikere bredt i hele organisationen, fx hvis man skal have fat i andre forvaltningers data, hvilket ofte er tilfældet. Og hvis de skal få de data, kræver det, at de er i stand til at kommunikere, hvorfor borgernes liv bliver bedre med det her tiltag. Men samtidig skal disse personer trods alt have så meget teknisk indsigt, at de forstår, hvordan data hænger sammen og er statistisk i orden og den slags. For ellers bliver de hurtigt skudt ned på, at der ikke er hold i det, de siger”, siger Mikkel Holm Sørensen.

Og her har også magistre uden primærkompetencer inden for databehandling, ifølge Mikkel Holm Sørensen, muligheder for at gøre sig gældende.

Så hvad gør man?
Ifølge Mikkel Holm Sørensen er der i realiteten kun få personer, der rummer alle disse egenskaber, og de sidder typisk i Silicon Valley og tjener mere, end en gennemsnitlig dansk kommune har råd til. Derfor nedsætter Mikkel Holm Sørensen typisk grupper på fem-seks personer, der tilsammen har kompetencerne.  

I kommunerne spiller magistre i stigende grad en rolle i disse projekter. Mikkel Holm Sørensen giver følgende råd med på vejen til dem, der ønsker at gøre en forskel med data:

Embedsværket kæmper så bravt de kan, men man er i en kultur, der arbejder imod. Mikkel Holm Sørensen, partner, Devoteam.

”Du er nødt til at have ledelsens ”buy in”, opmærksomhed og ressourcer. Men det får du ikke, før du har bevist, at du er noget værd. Og hypen omkring Big Data er ved at lægge sig. Nu skal du vise resultater. Og dem får du ikke, før du kan ”aligne” kompetencer, politiske mål, måden vi kulturelt og adfærdsmæssigt opfører os på, det udstyr vi har tilgængeligt og får kultiveret. Dvs. at man er i stand til at få andre forvaltninger til at aflevere datasæt. Og det sidste er sværere, end man skulle tro, for i de forvaltninger er der ikke ressourcer til den slags. Man er presset på drift”.

Dem, der lykkes, er som regel meget vedholdne.

”Det er meget svært at løse op for det. De dygtigste, vi har mødt, er sådan nogle der opfører sig som en slags sociale entreprenører og bare går i gang med at gøre noget. Enten fordi de får lov af deres chef, eller fordi de har vist meget stor teknisk eller faglig dygtighed, så der er tillid til dem. Eller også er de ulydige. Dvs. de går i gang med at lave noget, som deres chefer ikke ved, de laver, før de kommer tilbage med resultatet”.

Så selvom de offentlige topchefer betragter Big Data som fremtiden, er der lang vej igen, før brugen af Big Data bliver rutine. 

”Der er ikke sket en revolution i organisationerne. Det er revolution, at vi har data til rådighed, men det kræver enorm tålmodighed, ihærdighed og en hel del benarbejde at få det til at rykke videre”.