Gå til sidens indhold

Humanioras comeback

Kommunerne skal skabe bedre velfærd for færre penge. Det kræver innovation, og borgerne skal inddrages. Humanister har indtaget en central rolle i udviklingen.

Af Thomas Bøttcher

Artikel%202,%20Humanioras%20comeback

Da tusindvis af flygtninge i sensommeren 2015 nåede til Danmark via Tyskland, var myndighederne vaklende og uforberedte. Til gengæld rejste civilsamfundet sig. Via sociale medier organiserede borgere spontant indsamlinger, husly, transport og mad. Og hvad enten man bifaldt indsatsen eller ej, så var den prompte og håndfast. Som sociologiprofessor ved Aalborg Universitet, Lars Skov Henriksen, forklarede til Politiken: Der er et ”latent handlingsberedskab i befolkningen”.

Hvis man vil disrupte, samskabe og udvikle det offentlige i en ny retning, så bliver man nødt til at slippe kontrollen i et lidt større omfang end standard-djøf’eren har været vant til. Per Gulløv Lundh Eeg, partner i Devoteam.

Per Gulløv Lundh Eeg, partner i konsulentvirksomheden Devoteam, går skridtet videre. Han ser civilsamfundets ageren under flygtningekrisen som den perfekte illustration på en i lang tid ringe udnyttet ressource, der skal være med til at sikre fremtidens velfærd.

”Folk satte sig spontant ind i deres biler og kørte til grænsen, skrev opdateringer på Facebook, modtog penge til mad via MobilePay og organiserede transporter til Sverige. Det var deleøkonomi, crowdfunding, digitalisering, samskabelse i ét. Og uanset hvad du mener om aktionen politisk - fx har domstolene jo dømt dele af aktionen ulovlig - påtog borgerne sig det, der ifølge dansk lov er en myndighedsopgave, og var dermed aktive i samskabelse og medleverance”, siger Per Gulløv Lundh Eeg. ”Kunsten er derfor at udnytte civilsamfundets energi klogt og lovligt”.

Effektiviseringer – og innovation
På baggrund af interview med 50 offentlige topchefer udgav Devoteam i 2016 en rapport, der kortlægger de vigtigste megatrends, der kommer til at præge de kommende års offentlige sektor. Øverst på dagsordenen står ifølge toplederne fortsat kravet om effektivisering og bedre ressourceudnyttelse, men på andenpladsen peger toplederne på arbejdet med at udnytte borgere og virksomheder som ressourcer i udvikling og levering af velfærd. 

Nogle kalder det samskabelse, hvor borgerne er aktive deltagere i produktionen af velfærdsydelser, mens andre peger på, at begrebet i virkeligheden blot er et andet ord for gamle begreber som nærdemokrati eller frivillighed. Uanset hvad er holdningen i dag, at samskabelse ikke bare er et potentiale men også en nødvendighed.  

”Hvis vi skal lave det samme for færre penge, så bliver det svært. Alle tænkende offentlige ledere og politikere stiller sig derfor spørgsmålet: Hvad er det vi skal lave, og hvad er det vi ikke skal lave i den offentlige sektor. Det korte svar er, at vi ikke helt ved det. Det skyldes blandt andet, at vi har patroniseret, klientgjort og meget andet igennem årtier, og selvom vi er ude over meget af det værste, så har vi stadigvæk tænkningen og kulturen, hvor man leverer ydelser uden at overveje dem”, siger Per Gulløv Lundh Eeg.

I kommuner og regioner eksperimenteres der derfor vildt og bredt med samskabelse og inddragelse af borgere i udviklingen af offentlige serviceopgaver. Arbejdet foregår på tværs af forvaltninger og kommunegrænser, på uddannelsesinstitutioner, i innovationshuse og velfærdslaboratorier, i uformelle netværk og i privat-offentlige partnerskaber.

Behov for nye kompetencer
De offentligt ansatte, der deltager i projekterne, matcher ofte ikke den typiske embedsmandsprofil.  

De trækker på kompetencer inden for eksempelvis antropologi, arkitektur, adfærdspsykologi, produktdesign, forretningsudvikling, computervidenskab og sundhed.

Ifølge kommunaldirektør i Gentofte Kommune, Frank E. Andersen, er årsagen denne:

”Vi skal gøre vores arbejde for færre midler. Det er virkeligheden. Og effektiviseringer er ikke længere tilstrækkelige, for vi udfordres samtidig af krav om bedre service og voksende kompleksitet. Så det redskab, vi må bruge, er innovation og gerne radikal innovation”. Effektiviseringer er ikke længere tilstrækkelige, for vi udfordres samtidig af krav om bedre service og voksende kompleksitet. Så det redskab, vi må bruge, er innovation og gerne radikal innovation. Frank E. Andersen, kommunaldirektør, Gentofte Kommune.

Og borgerne skal være med. I 2015 etablerede Gentofte Kommunme såkaldte opgaveudvalg, hvor politikere, borgere og embedsmænd udvikler politik sammen. Redskabet følger kommunallovens regler for midlertidige politiske udvalg, men ideen er at samskabe. Indtil videre har udvalgene blandt andet arbejdet med flygtninge, dagtilbud og trafik, og en interviewbaseret evaluering fra efteråret, fortaget af Jacob Torfing og Eva Sørensen, professorer i offentlig forvaltning på Roskilde Universitet (og medinitiativtagere til National Bevægelse for Samskabelse er overvejende positiv:

”Der er kommet mere fokus på politikudvikling og skabt et tættere samspil med borgerne, som har vist sig at bidrage positivt til udviklingen af nye politiske løsninger”, hedder det i rapporten.

Det seneste skridt i Gentofte Kommunens bestræbelser på at skabe bedre velfærd for færre ressourcer er den innovationsenhed, som kommunen etablerede ved årsskiftet. Dermed er Gentofte Kommune ifølge en ny særkørsel fra Center for Offentlig Innovation nu blandt de seks ud af ti kommuner, regioner eller ministerier, der i dag har en innovationsenhed.

I et internt notat beskriver kommunen de kompetencer, som innovationsenheden har brug for:

”Design, antropologi, facilitering af åbne samskabende processer, forretningsudvikling, forandringsledelse, idéudvikling, konceptualisering, relationer, økonomi, kommunikation, HR, jura, digitalisering, dataindsamling og analyse”.

Måske lyder det som alt godt fra havet. Men i en kronik i Jyllands-Posten har Frank E. Andresen sammen med to andre kommunaldirektører hævdet, at udviklingen i kommunerne i dag gør de traditionelle embedsmandskompetencer utilstrækkelige. Kronikkens overskrift lød: ”Djøf-kompetencer kommer til kort”.

Hvorfor rækker Djøf-kompetencerne ikke alene?

”Den virkelighed, der er ude i kommunerne, er sindssyg spændende, men kræver også at man tænker anderledes og i virkeligheden sætter spørgsmålstegn ved det, vi andre synes er vældig logisk. Det gør vi blandt andet ved at inddrage relevante borgere, specialister eller medarbejdere i vores egen organisation, frem for tro, at vi oppe på rådhuset alene har svaret. Vi har virkelig brug for medarbejdere der kan de her ting og udfordre de traditionelle hierarkier. Det udfordrer det, som djøf’erne er trænede i, nemlig at arbejde for systemet”.

Innovation er det modsatte af kontrol
Per Gulløv Lundh Eeg er enig. Og han har også et bud på, hvorfor kommunerne ansætter humanister i stort stil.

”Jeg tror – og det siger jeg som gammel budgetbisse fra Finansministeriet – at humanister i lidt højere grad en djøf’ere har evnen til at se helheder på en ny måde, være nysgerrige og turde stille spørgsmål. Det tror jeg bliver en game changer. Det er ikke, fordi alt skal flyde, men undersøgelsen af menneskelige ressourcer og de nye samspil, det resulterer i, bliver afgørende for den offentlige sektor fremover”.

Han forklarer det også sådan her: Når kommunaldirektøren i Hedensted Kommune efterlyser frivillige, pensionerede økonomer til at hjælpe økonomisk trængte borgere, vil juristen typisk undersøge om tiltaget er i overensstemmelse med kommunalfuldmagten. Tilsvarende vil økonomen få svært ved at lave en business case, fordi der ikke vi ikke er tale om benhårde effektiviseringer og grønthøsterbesparelser.

”Hvis man vil disrupte, samskabe og udvikle det offentlige i en ny retning, så bliver man nødt til at slippe kontrollen i et lidt større omfang end standard-djøf’eren har været vant til”, siger Per Eeg.

  • Cases og erfaringer og samskabelsesmanifest

    Der findes mange eksempler på, hvordan velfærd er blevet til i et samspil mellem politikere, borgere og andre aktører under betegnelsen samskabelse. Her er en liste med cases, som COK har været eller er involveret i.

    UC Lillebælt har denne side med rapporter, artikler og links

    En række offentlige organisationer, private virksomheder og frivillige foreninger offentliggjorde i februar et manifest  for en ny samskabelsesbevægelse. Læs manifest for bevægelsen.

    Dorte Nørregaard, udviklingsleder på Center for Frivilligt Socialt Arbejde, omtaler i denne artikel syv projekter og syv erfaringer.

    I denne artikel fra Danske Kommuner gør forsker og direktør for center for Borgerdialog Anne Tortzen status på samskabelse og kommer med kritiske indspark. Artiklen indeholder også en række cases.