Gå til sidens indhold

Offentlige arbejdsgivere omfavner humanister

På seks år er antallet af humanister ansat i kommunerne vokset med 33 procent, og der er nu flere magistre end djøf’ere i kommunerne. Kommunerne gør op med det klassiske embedsmandsstyre, siger eksperter.

Af Thomas Bøttcher

Fortællingen om verdensfjerne humanister med ubrugelige kompetencer skal tilsyneladende skrives om.

På seks år, fra 2011 til 2016, er antallet af humanister med job i de kommunale forvaltninger vokset fra 2.195 til 2.921, eller det der svarer til 33 procent. Det viser tal fra DM’s medlemsdatabase.

Dermed har de kommunale arbejdsgivere på de seks år ansat flere humanister end djøf’ere, og med i alt omkring 5.000 ansatte er magistrene i dag den største akademiske faggruppe blandt ordinære ansatte i kommunerne.  Det viser tilsvarende tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.

I alt er der nu ca. 8.000 magistre ansat i administrative stillinger i det offentlige.

Lotte Spanggaard, forhandlingsdirektør i Dansk Magisterforening, glæder sig over udviklingen.

”Der er tale om en ret signifikant udvikling, og det er jo stærkt interessant, at humanisterne har været medvirkende til, at DM’erne ser ud til at have overhalet djøf’ere i kommunerne. Det er jo ikke lang tid siden, at vi havde en debat om uddannelsesdimensionering, hvor der blev sat spørgsmålstegn ved de humanistiske uddannelsers værdi”.

Professor i offentlig ledelse og organisering ved Syddansk Universitet, Kurt Klaudi Klausen, betegner udviklingen som markant. Ifølge ham hænger humanistvæksten sammen med kommunernes bestræbelser på at transformere den måde, velfærd skabes.  

”I kommunerne i særdeleshed, men også i andre dele af den offentlige sektor, taler man blandt andet om samproduktion og om at udnytte civilsamfundet på en ny og mere omfattende måde. Der foregår en modernisering, som kan ses som en reaktion på New Public Management. Her kommer humanisterne ind i billedet”.

Gentofte Kommunes kommunaldirektør, Frank E. Andersen, er enig. Ifølge ham er fordelen med humanister, at de tænker ud af ”boksen”.

”Den virkelighed, der er ude i kommunerne, er sindssyg spændende, men kræver også, at man tænker anderledes og i virkeligheden sætter spørgsmålstegn ved det, vi andre synes er vældig logisk. Vi har virkelig brug for medarbejdere, der kan udfordre de traditionelle hierarkier. Og det udfordrer det, som djøf'erne er trænede i, nemlig at arbejde for systemet”, siger han. Tidligere steg antallet af djøf’ere, men i de senere år er man begyndt at kigge særligt på humaniora, fordi man vil have nytænkning ind i udviklingen af velfærd. Eva Sørensen, professor i offentlig forvaltning, RUC

Professor i offentlig administration ved Roskilde Universitet, Eva Sørensen, peger på, at humanisterne i stigende grad bliver aktører, der skal være med til at udvikle velfærden. Både gennem effektiviseringer, men også via innovation.

”Tidligere steg antallet af djøf'ere, men i de senere år er man begyndt at kigge særligt på humaniora, fordi man vil have nytænkning ind i udviklingen af velfærd. Og humanisterne er ikke bare gode til at facilitere og styre processer, de har også kendskab til indholdet af det, der arbejdes med. Så på den måde kan de være gode til at bygge bro mellem kommunalstyre og samfund”.

Eva Sørensen peger samtidig på, at de humanistiske kandidater i dag har mere sammensatte kompetencer end tidligere.

”Det skyldes, at uddannelsesstederne i lang tid har arbejdet med at specialisere uddannelser og skabe muligheder for tilvalgsfag, der giver en lang række konkrete fagligheder. Samtidig efteruddanner humanisterne sig, så deres viden bliver mere brugbar”.

Kurt Klaudi Klausen forventer, at kommunerne fremover vil ansætte flere humanister.

”De kommunale chefer har nu opdaget, at de faktisk godt kan bruge humanisterne. De har det rette mindset, fleksibilitet og så videre. Og efterhånden som kulturen forandrer sig, vil efterspørgslen også vokse”.

En særkørsel, som Danmarks Statistik har lavet for Magisterbladet, viser, at den samlede vækst i lønmodtagere med en humanistisk kandidatgrad i kommunerne har været 30 procent siden 2010 og hele 73 procent, hvis man kigger på kandidater med en pædagogisk specialisering. Tilsvarende har væksten blandt traditionelle djøf-fag som statskundskab, jura og økonomi været på 16 procent.