Gå til sidens indhold

Ny forskning: Trivsel på arbejdspladser påvirker produktivitet

Bedre service for færre penge, lyder opskriften i det offentlige. Men effektiviseringer presser medarbejderne. Og et nyt studie viser, at en vej til større produktion i institutioner og servicevirksomheder går gennem en satsning på human og social kapital.

Af Thomas Bøttcher

Eksperter betegner det som den måske betydeligste megatrend i den offentlige sektor. På papiret virker det ellers nærmest uoverkommeligt:

For ikke bare skal det offentlige fortsat spare. Finanslovens grønthøsterbesparelse på 2 procent fortsætter så langt øjet rækker. 

DMO%20artikel%2005
Foto: Colourbox

Men samtidig med at de offentlige ledere må indstille sig på, at effektiviseringskravet er konstant, skal deres medarbejdere også levere mere og bedre service. Der skal laves mere for mindre.

Det står dog også klart, at medarbejderne er hårdt pressede af de øgede krav om effektivitet. På bare fem år er der blevet 17 procent flere danske medarbejdere, der er psykisk overbelastede, viser helt nye tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

De fleste offentlige ledere har da også i dag den opfattelse, at der dårligt kan skrues mere på de traditionelle effektiviseringshåndtag. De taler i stedet for i stigende grad om potentialet i at skabe værdi gennem innovation og nye løsninger.

Men hvordan skabes innovation og værditilvækst?

Ifølge et nyt forskningsresultat publiceret i Public Money & Management sker det ikke gennem besparelser. For nedskæringsramte arbejdspladser risikerer at producere udbrændte og stressede medarbejdere. Tværtimod dokumenterer undersøgelsen, at servicevirksomheder, herunder offentlige, med en høj grad af kompetencer, medarbejdertilfredshed, ledelseskvalitet, oplevet retfærdighed og engagement også har en høj grad af innovation og værdiskabelse. Vi har undersøgt social kapital i 77 australske virksomheder og derefter undersøgt om den sociale kapital påvirker værditilvæksten. Og det gør den. Jan Mouritsen, professor, CBS

Hvor denne sammenhæng er velbeskrevet inden for såkaldte ledelsesstudier, er det nye ved undersøgelsen, at den kombinerer økonomisk videnskab med ”bløde” elementer som human og social kapital.

”Vi har undersøgt social kapital i 77 australske virksomheder og derefter undersøgt, om den sociale kapital påvirker værditilvæksten. Og det gør den. Vi kan samtidig se, at virksomheder med en høj grad af social kapital også har mere innovation, vidensdeling og fleksibilitet blandt medarbejderne”, fortæller Jan Mouritsen, professor i økonomi ved CBS, der har været med til at lave undersøgelsen.

Faktisk hedder det i undersøgelsen, at virksomheder kan forøge deres produktion med op til 13,3 procent, hvis de forbedrer deres sociale kapital.

Perspektiver og udfordringer
Økonomiske studier af produktion og værditilvækst tager ellers som regel udgangspunkt i den såkaldte agent-model. Det er en hierarkisk tilgang, der undersøger incitamenters – typisk økonomiske – betydning for produktivitet. Det er også den metode, der kendetegner de fleste økonomiske undersøgelser af produktivitet i den offentlige sektor i Danmark. Det gælder blandt andet Velfærdskommissionens og Produktivitetskommissionens arbejde.

Forskerne bag studiet af de 77 australske virksomheder har derimod haft en arbejdspladsorienteret tilgang.

”Vores ide er at kigge på blandt andet kommunikation, information og vidensdeling, det vil sige, at fokus er på relationer og fællesskabet i virksomhederne. Altså koordinering. Det står i kontrast til den tilgang, man fx benytter inden for New Public Management, hvor man snarere opdeler organisationer i enkeltdele og lader som om, at de enkelte organisationsenheder er uafhængige af hinanden”, siger Jan Mouritsen.

Når den arbejdspladsorienterede – eller laterale - tilgang til produktivitet ikke er særlig udbredt inden for undersøgelser af værdiskabelse, skyldes det ikke mindst manglen på valide data.

”En stor del af vores økonomiske politik er baseret på de tal, som Danmarks Statistik producerer. Og Danmarks Statistik benytter jo fx ikke de begreber om social kapital, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har udviklet. Så der er en kæmpe statistisk udfordring. Vi skulle fx bruge 5.000 observationer i vores undersøgelse. Det har taget enorm lang tid at tilvejebringe, for det kræver, at virksomhederne åbner sig og er med. Og det er omkostningstungt for dem”, forklarer Jan Mouritsen. Produktivitetskommissionens arbejde var fornuftigt nok, men lidt skarpt kan man påstå, at noget af det var sort snak.
Jan Mouritsen, professor, CBS

Ønsker man at overføre metoden til studier af offentlige organisationer, der i modsætning til de 77 australske servicevirksomheder i undersøgelsen ikke tjener penge, står man med endnu en udfordring, forklarer Jan Mouritsen.

”Jeg tror godt, det kan lade sig gøre, men forudsætningen er, at man kan finde en produktivitetsindikator. Og det er rigtig svært i øjeblikket. Vi tror fx, vi har fundet den i den private sektor, men den er også behæftet med usikkerhed. Er fx prissætningen retfærdig? Når nogle virksomheder altid er rige, er det så på grund af dem selv, eller fordi de har et eller andet monopol?”.

Forskningens blinde øje
Men én ting er udfordringen i at måle produktivitet i organisationer, der ikke eksisterer på markedsmæssige vilkår.

Jan Mouritsen påpeger desuden, at den ”relationelle” tilgang til studiet af virksomheders økonomiske produktivitet spiller en lille rolle i den videnskabelige litteratur. Og det er en skam, mener Jan Mouritsen. Han peger på Produktivitetskommissionens arbejde for at forklare hvorfor.

”Produktivitetskommissionens arbejde var fornuftigt nok, men lidt skarpt kan man påstå, at noget af det var sort snak. For de så på virksomheder som en sort boks. De rankede dem efter produktionskriterier, men uden at vide, hvad der faktisk skete i virksomhederne.

På den baggrund antog man, at de havde god og dårlig ledelse. Men det var antagelser, for de havde ikke nogen data”.

Det afholdt dog ikke Produktivitetskommissionen fra at pege på Lean som en vej til at opnå mere produktivitet.

”Det er en meget ufuldstændig måde at gribe sagerne an på. På samme måde kan du spørge, hvad sammenhængen er mellem produktivitet i en virksomhed og produktivitet på samfundsniveau. For det har noget at gøre med den måde, vi ser på konkurrenceevne.

Hvis vi ser på det med Produktivitetskommissionens briller, så er det typisk lønkonkurrenceevne. Men hvis du faktisk kigger ind i en virksomhed, har det også noget at gøre med kvalitet, hastighed og andre mekanismer”.