Gå til sidens indhold

Tillidsrepræsentanter: Forsøg med fleksibel arbejdstid i København er luftigt

Københavns Kommunes sundhedsborgmester vil tilbyde kommunens ansatte fleksible arbejdstider. Det er positivt, mener en række AC-tillidsrepræsentanter. Men uden en garanti for, at en frivillig nedsættelse af arbejdstiden senere kan veksles til fuld tid, har forsøget begrænset værdi, mener de.

Af Thomas Bøttcher

”Det er altid godt, når der bliver sat fokus på trivsel og sammenhængen mellem arbejdsliv og fritid”.

Sådan siger AC-tillidsrepræsentant Cecilie Victoria Schierbeck til sundhedsborgmester Ninna Thomsens (SF) arbejde for at udbrede forsøg med fleksibel arbejdstid for kommunens ansatte.

DMO%20artikel%2003

Baggrunden er et pilotprojekt med fleksible arbejdstider i borgmesterens egen forvaltning, som samtlige partier i borgerrepræsentationen i februar besluttede at udvide med nye forsøgsordninger i andre forvaltninger.

Konkret indebar pilotprojektet, at tre afdelinger bemandet med især hjemmeplejersker og sygeplejersker fik mulighed for at justere deres arbejdstid efter eget ønske i forbindelse med en årlig samtale med deres leder. 10,2 procent af medarbejderne valgte at ændre deres arbejdstid, mens omkring 30 procent overvejer det.

Interessen for ordningen viser ifølge kommunen, at de fleste medarbejdere faktisk er ansat på det timetal, de ønsker. Alligevel har et stort flertal givet udtryk for, at muligheden for selv at påvirke arbejdstiden har ”bidraget positivt” til arbejdsglæden. Samtidig har de tre forsøgsenheder modtaget ”langt flere” ansøgninger på opslåede stillinger end normalt.

Og selvom hjemmeplejere og sygeplejersker med vagtskemaer og faste rul har en anderledes arbejdssituation end akademikere, der i højere grad arbejder opgavebestemt, mener Cecilie Victoria Schierbeck, at også AC’erne kan få et positivt udbytte af ordningen.

”Generelt er det mit indtryk, at AC’erne allerede oplever forholdsvis stor fleksibilitet. Der er også en dialog om arbejdstid, måske særligt når det drejer sig om at gå ned i tid, hvorimod der nok kan være en udfordring, når man ønsker at gå op i tid igen. Så selvom dialogen allerede lidt er der, synes jeg, det er fint, at man indfører en mere formaliseret samtale om arbejdstid. Måske kan det også være med til at give en mere ens praksis”, siger hun.

Forsker: Positivt signal
Ifølge Per Kongshøj Madsen, arbejdsmarkedsforsker og professor emeritus ved Aalborg Universitet, arbejder en tredjedel af danskerne i gennemsnit 37 timer om ugen, mens en tredjedel arbejder mere end 37 timer og resten mindre end 37 timer. Han mener ikke, at Ninna Thomsens ønske om større fleksibilitet markerer et afgørende kursskifte. 

”Det er ikke altid frivilligt, når folk er på deltid, men folk viser jo allerede i deres faktiske adfærd, at de har forskellige behov”.

Per Kongshøj Madsen peger samtidig på, at arbejdstiden allerede er reguleret af arbejdsmarkedets parter i overenskomsterne.

”Af samme grund er det vanskeligt at omsætte Ninna Thomsens ideer til et politisk instrument. Men forsøget i København er positivt på den måde, at det signalerer, at man gerne vil tage hensyn til, hvad der er af skiftende behov igennem arbejdslivet”, siger han.

Ninna Thomsen har selv sagt, at ideen om en 37-timers arbejdsuge er forældet.

”En arbejdsuge på 30 timer er det rigtige for nogen, mens andre hellere vil arbejde 37 eller 40 timer om ugen. Vi skal væk fra den tankegang, hvor det kun er op til arbejdsgiveren at bestemme, hvor meget medarbejderen skal arbejde. Det handler om at give friheden tilbage til medarbejderne,” siger Ninna Thomsen til Københavns Kommunes hjemmeside. Forsøget i København er positivt på den måde, at det signalerer, at man gerne vil tage hensyn til, hvad der er af skiftende behov igennem arbejdslivet.
Per Kongshøj Madsen, professor emeritus, Aalborg Universitet

Borgmestrenes visioner om frihed til medarbejderne stemmer dog ikke overens med de ideer om fleksibilitet, som nogle personaleansvarlige ledere i kommunen har. Det mener Tina Borgman, AC-tillidsrepræsentant i Teknik- og Miljøforvaltningen.

”Det er fint, at der bliver talt om fleksibilitet, men nogle steder i kommunen er der samtidig ledere, der er begyndt at sætte spørgsmålstegn ved ideen om hjemmearbejde. Det er blevet sværere for nogle kolleger at få lov til at arbejde hjemme. Så det fleksible arbejdsmarked er fleksibelt med undtagelser”.

Tillidsrepræsentanter efterlyser rettigheder
Vibeke Nathalia Hansen, AC-tillidsrepræsentant i Kultur- og Fritidsforvaltningen, kalder Nina Thomsens dagsorden ”principiel positiv”. Men hun peger samtidig på en svaghed ved forsøget.

”Hvis folk har brug for at gå ned i tid i en længere periode, hvor man har små børn, så har de ikke nogen garanti for at komme på fuld tid igen. Og det er jo et problem, for hvor man godt kan få liv og økonomi til at hænge sammen på nedsat tid i en periode, så er det jo ikke noget, man kan basere et helt arbejdsliv på”, siger hun. Hvis du ikke har nogen ret til at gå op i tid igen, vil der jo være medarbejdere, der ikke tør tilbyde at gå ned i tid.
Vibeke Nathalia Hansen, AC-tillidsrepræsentant, Københavns Kommune
  

Og det skaber en afgørende begrænsning for forsøget med fleksibel arbejdstid.

”Hvis du ikke har nogen ret til at gå op i tid igen, vil der jo være medarbejdere, der ikke tør tilbyde at gå ned i tid. Det har vi tidligere set i forbindelse med fyringsrunder, hvor vi snakker om, hvordan vi kan undgå afskedigelser. Her taler folk om at gå ned i tid, men de tør simpelthen ikke”.

At det ikke vrimler med forespørgsler fra AC’erne i Kultur- og Fritidsforvaltningen om arbejdstidsnedsættelser bekræftes af en anden tillidsrepræsentant, Kirstine Spir Andersen. Hun har været tillidsrepræsentant i to år.

”Jeg har ikke oplevet det endnu. Hos os handler det snarere om, at folk ansættes i en 25 eller 30-timers stilling, og så håber man på, at der på et tidspunkt bliver nogle timer i overskud, så man kan få opnormeret stillingen til fuld tid”, siger hun.  

Ifølge Tina Borgmann har flere AC’ere vist interesse for Nina Thomsens forslag. Hun mener, at forslaget især vil appellere til forældre, der har flere mindre børn. Men samtidig vurderer Tina Borgmann ligesom Vibeke Nathalia Hansen, at forslaget er for begrænset.

”Jeg kan let forestille mig kolleger, der ønsker at gå ned i tid for senere at gå op i tid igen. Men vi har ikke rigtigt et system, der understøtter det i dag. For egentlig burde det være en opsparing af timer, du kan tage med fra arbejdsplads til arbejdsplads. Ellers er du jo tvunget til at blive siddende i kommunen, for at det kan lade sig gøre.”

Ifølge borgerrepræsentationens beslutning skal der fremlægges en rammemodel for de nye forsøg inden udgangen af juni.