Gå til sidens indhold

DM vil tættere på arbejdspladserne

Undersøgelse viser, at mange medlemmer af DM savner et fælleskab på arbejdspladsen. Det skal der gøres noget ved, og DM Offentlig er snart på vej ud på DIN arbejdsplads.

AF THOMAS BØTTCHER

Når Dansk Magisterforening laver undersøgelser blandt sine medlemmer går det ofte ud på spørge, hvad medlemmerne synes om DM. Hvad synes du om vores rådgivning, tilbud, produkter? I en ny undersøgelse baseret på såkaldte ”lyttemøder” med 97 akademikere har tilgangen været lidt anderledes. Selvom man måske kunne tro, at det kollektive og fælleskaber hører til fortiden, er det ikke tilfældet.Med en blank notatblok i hånden har en lang række konsulenter og andre medarbejdere i DM’s sekretariat besøgt arbejdsplader for at undersøge, hvad der rører sig i magistrenes arbejdsliv. Hvad er magistrene optaget af?  Hvilke følelser, drømme og udfordringer har I, og hvad kan DM gøre for at understøtte dem lokalt?

Set med DM-briller er resultatet af undersøgelsen overordentligt interessant. Men også alvorligt. Det fortæller Julie Malling Laursen, der er organisationskonsulent i DM og tovholder på undersøgelsen.


Foto: Hans Søndergård

”Selvom man måske kunne tro, at det kollektive og fælleskaber hører til fortiden, er det ikke tilfældet. Tværtimod efterlyser dem, vi har talt. med mere fælleskab. De savner deres kolleger, og de savner tætte kontakter, som de kan tale med og handle med”, forklarer hun.

Årsagen har magistrene også givet bud på under lyttemøderne. Julie Malling Laursen sammenfatter hovedresultaterne her:

1. Stolthed
”Akademikerne har en ret stor stolthed omkring arbejdsopgaven og en stor lyst til at levere god kvalitet, hvilket skyldes, at de er rigtig glade for deres kerneopgaver”.

2. Forandringer
”Men samtidig føler de sig pressede på grund af omstruktureringer, som nærmest er blevet et grundvilkår. Det kan være flytning af arbejdspladser eller en ny teamstruktur. Det gør dem usikre på, hvem deres kolleger er, og hvordan de skal løse opgaverne. For hele tiden placeres de i nye strukturer og nye måder at gøre tingene på, så forventninger og krav er konstant under forandring”.

3. Stress og tidspres
”Og det stresser dem rigtig meget, samtidig med at de oplever et stort arbejdspres. Der er ikke nogen af 97 personer, vi har talt med, der ikke har talt om stress, enten som noget de har oplevet, er på vej hen til eller kender fra kolleger. De mangler tid, selv til helt alminelige ting som at spise frokost med kollegerne. I stedet for sidder de foran skærmen med deres mad eller fravælger at deltage i sociale sammenhænge. Eller magter ikke at engagere sig i nye kolleger efter den femte omstrukturering”.

4. Coping-strategier
”Så det, der egentlig er fælleskabets problem, bliver individuelt. Nogle får stres, andre sygemelder sig og andre igen begynder at løbe i deres fritid. Nogle får et nyt forhold til deres arbejdsliv og begynder at få en distance til arbejdet. Og så er der dem, der bare reagerer med passivitet: ”Det er sådan, det er, på det private arbejdsmarked”, eller ”Det går nok over med tiden, når omstruktureringerne er overstået”. 

5. Fælleskabet udebliver
”Og dermed udebliver fælleskabets diskussion af, hvad man kan gøre sammen. Det er rigtig, rigtig få, som vi har talt med, der faktisk handler i fælleskab eller bare taler sammen om, hvordan de har det. Måske af samme grund var der mange på lyttemøderne, der helt overraskede konstaterede, ”hov, nu fik vi endelig talt om vores fyringsrunde”, eller ”hvor er det godt, I er her, for nu fik vi talt om, hvordan vi egentlig har det”. Det sker ikke særlig tit, og det sker ikke af sig selv”.          

Men hvad så nu, hvad skal DM bruge resultatet til fremadrettet?
”Undersøgelsen kommer med en række anbefalinger til, hvordan DM kan være med til at kick-starte den kollektive samtale rundt omkring på arbejdspladserne. Det kan være i forhold til at være aktiv på arbejdspladsen og indgå i et fælleskab, men det kan også være noget med at finde de gode fortællinger blandt medlemmerne, som lykkedes med at skabe gode vilkår eller bare leverer et godt stykke arbejde og kan være en inspiration for andre”.

Men Julie Malling Laursen peger også på, at lyttemøder i sig har haft en positiv effekt.

”Bare det, at vi har været ude på arbejdspladserne, har givet noget til dem vi talte med. Et rum til at tale med hinanden og fortælle, hvordan de har det. Nogle arbejdspladser vil vi besøge igen og fortsætte den kollektive samtale. Vi skal spørge: hvis I har den her udfordring, hvad kan vi så gøre for at hjælpe jer? Og fordi vi har fået så god respons på det her, er vi gået i gang med at udvikle et kollektivt samtaleværktøj.”

Indsatsen er først lige gået i gang. Det gælder også for DM Offentlig, der i er i gang med at planlægge sine egne lyttermøder, hvor sektorens politikere vil besøge arbejdspladser over hele landet.