Gå til sidens indhold

Eksplosion i korte fleksjob

30 pct. af alle fleksjob er på højest én time om dagen, viser nye tal. Foruroligende, mener DM.

AF THOMAS BØTTCHER

”Det er uanstændigt. Vi taler blandt andet om handicappede med stærkt nedsat arbejdsevne, alvorligt kronisk syge eller svært belastede psykisk syge”.

Sådan lyder reaktionen fra DM’s socialrådgiver Bodil Arp Rasmussen på baggrund af nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Tallene afslører en voldsom udvikling i antallet af danskere med nedsat arbejdsevne, som kommuner sender i fleksjob med stærkt nedsat arbejdstid. Alene fra 2015 til 2017 er antallet vokset fra 7.300 til 12.400 og ifølge styrelsen er 30 pct. af alle fleksjob nu på højest 5 timer om ugen.

  

Sammenlignet med den gamle ordning er tallene slående. Hvor godt 60 pct. af alle fleksjob i 2017 er på under ti timer om ugen, var den tilsvarende andel i 2010 på under én pct., viste undersøgelse fra STAR dengang.

Og udviklingen er forstemmende, mener DM’s socialrådgiver Bodil Arp Rasmussen. For selvom den nye ordning lægger op til en bedre udnyttelse af folks arbejdsevne, er udnyttelsen gået for vidt med den nye lov, mener hun.

Bodil Arp Rasmussen peger på, at Ankestyrelsen har givet grønt lys for fleksjob med timetal helt ned til 40 minutter om ugen, fordi det ikke kan udelukkes, at borgernes arbejdsevne kan udvikles senere hen. 


Foto:Hans Søndergård

”Når folk er visiteret til så få timer, så taler vi om stærkt nedsat arbejdsevne. Det er blandt andet varigt handicappede eller paranoidt skizofrene. De har i forvejen store udfordringer med at opretholde en normal hverdag, og skal så også ud og kæmpe med at være på en arbejdsplads”, siger hun.

Med så begrænset arbejdsevne, bør folk selv bestemme om de foretrækker førtidspension, mener hun.

Loven er paradoksal
Når folk bliver visiteret til fleksjob i ganske få timer, er det helt i overensstemmelse med hensigten med lovændringen i 2013. Når folk er visiteret til så få timer, så taler vi om stærkt nedsat arbejdsevne.Den skulle forhindre, at folk parkeres på en livslang pensionsordning. De korte forløb skulle ganske enkelt bruges i håb om at tilskynde fleksjobberne til at øge arbejdsindsatsen.

Ifølge Iben Nørup, post.doc. ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde ved Aalborg Universitet, dækker de mange korte aktiveringsforløb imidlertid over et paradoks i den nye lovgivning.

For med den nye lov i hånden kan kommunerne nu begrunde de ultrakorte fleksjob med, at fleksjobberne muligvis kan ”udvikle” eller ”motivere sig til” en bedre arbejdsevne, hvorfor de ikke skal tilkendes førtidspension.

”Men samtidig er det sådan set en nedlagt præmis i loven, at målgruppen er mennesker med varigt nedsat arbejdsevne. Det er ganske enkelt en ordning som er betinget af, at man er kronisk syge”.

”Og realistisk set vil rigtig mange ikke kunne udvikle deres arbejdsevne. I hvert fald ikke, hvis de er visiteret korrekt. For eftersom nedsættelsen af arbejdsevnen i udgangspunktet skal være varig, giver det ikke mening at have en forventning om, at den kan udvikle sig”, siger Iben Nørup.

DM’s formand Camilla Gregersen mener, at økonomiske incitamenter i loven har vundet over retssikkerhed for dem, der næsten ikke har nogen arbejdsevne.

”Mennesker, der er visiteret til at arbejde under fem timer om ugen, har pligt til at forsøge at øge arbejdstiden, men for flertallet af dem er det ikke muligt på grund af sygdom, og mange af disse borgere ville før have fået førtidspension. Det er mit håb, at en snarlig ændring af lovgivningen vil rette op på situationen, så vi får værdigheden tilbage for mennesker, der kun kan arbejde meget få timer”, siger hun.