Gå til sidens indhold

Krigen om betalt frokost: Derfor bliver det op ad bakke for staten

Betalt frokost i staten er et personalegode, som derfor kan opsiges, hævder Moderniseringsstyrelsen. Men er det nu også rigtigt? DM Offentlig har talt med en ekspert i arbejdsret, der har repræsenteret arbejdsgivere i lignende sag.

AF THOMAS BØTTCHER

Det vil være et groft brud på overenskomsten, hvis politifolk, miljøsagsbehandlere, funktionærer og andre af statens 180.000 ansatte får frataget retten til betalt frokost.


Foto: Colourbox

Sådan lyder det i kor fra de faglige organisationer efter, at Moderniseringsstyrelsen i et brev til arbejdspladser og fagforeningerne skriver, at frokostpausen efter styrelsens opfattelse ikke er omfattet af overenskomsten, men derimod lokal kutyme. Altså et personalegode, som til enhver tid kan afskaffes.

Kigger man i overenskomsten for akademikerne i staten, ser det ud til, at styrelsen har en pointe. Der står nemlig ikke et ord om frokost eller spisepauser.

Men selvom det ikke direkte står nedfældet i overenskomsten, kan en rettighed godt være omfattet. Det viste voldgiftsafgørelsen i DR-sagen. Her anførte dommerne i deres begrundelse, Det er ikke en kutyme på linje med en massageordning.at parterne siden 1964 ”må antages” at have forstået betalt frokost som en del af aflønningen og der var ”intet belæg” for det modsatte synspunkt.

Parallelt hertil argumenterede AC’s formand Lars Quistgaard for nylig for i Weekendavisen således:

”Retten til den betalte frokostpause har været gældende i al den tid, vi har haft overenskomster, og mig bekendt har man aldrig fra arbejdsgiverside rejst det som et tema, at den betalte frokostpause ikke skulle være en del af overenskomsten”.

Samme melding lyder DM’s forhandlingschef Louise Kanstrup Petersen.

”Det er vores klare holdning, at retten til betalt spisepause altid har været forudsat som en integreret del af overenskomsten. Det er ikke en kutyme på linje med en massageordning, og retten kan derfor alene ændres ved forhandling”.

Kan blive afgjort i ny retssag
En samlet fagbevægelse har nu stillet krav om, at staten i forbindelse med de kommende overenskomstforhandlinger accepterer dette, men spørgsmålet kan i sidste ende blive afgjort ved en faglig voldgift, og lønmodtagersiden arbejder derfor på højtryk for at støbe kugler til sine advokater. Bevisførelsen skal findes i arkiver og gamle overenskomst-protokoller.

Men har Moderniseringsstyrelsen så en sag?

DM Offentlig har spurgt partner og leder af afdelingen for ansættelsesret i advokatfirmaet Lund Elmer Sandager Michael Møller Nielsen. Han repræsenterede tidligere i år Landbrugsmedierne i en lignende sag, hvor modparten var Dansk Journalistforbund (DJ). Sagen blev afgjort til lønmodtagers fordel.

Ifølge Michael Møller Nielsen er det oplagt at se på DR-sagen og sagen om Landbrugsmedierne, hvis man vil vurdere det mulige udfald af en faglig voldgift mellem de statslige arbejdsgivere og lønmodtagerorganisationerne.

 ”Det som dommerne lagde til grund for deres afgørelse i DR-sagen, og også den sag jeg førte for Landbrugsmedierne, var jo blandt andet om nogle af parternes adfærd tidligere havde givet anledning til, at arbejdsgiverparten kunne antage, at man alene anså den betalte frokost som et vilkår, der strider mod overenskomsten. Og det var ikke tilfældet. Jeg tror, at dommerne i en ny sag vil læne sig op af samme begrundelse”.

 Med andre ord vil en kendelse bero på parternes tidligere adfærd.

 Advokat: Tvivlsom at staten har en kanin i hatten
”Hvis fagforeningerne kan hive noget op af hatten, der viser, at arbejdsgiverne tidligere har trukket den betalte frokost ind i forhandlingerne, hvorefter den så er blevet taget af bordet igen, så tæller det til deres fordel. Det vil nemlig indikere, at man fra arbejdsgiverside accepterer det som en ret, der supplerer overenskomsten og dermed lever og dør sammen med overenskomsten”, siger Michael Møller Nielsen. 

Kan arbejdsgiverne omvendt tilvejebringe akter, der peger på, at lønmodtagerorganisationerne har accepteret, at det var en ret, der stred mod overenskomstens bestemmelser, ja så tæller det til arbejdsgivers fordel, forklarer han.

 Men det sidste er tvivlsomt, mener Michael Møller Nielsen. Det skyldes, at overenskomsterne, der var genstand for kendelsen i DR-sagen, dybest set har oprindelse i den samme offentlige overenskomstsfære, som Moderniseringsstyrelsen nu henviser til i sit brev. 

”Jeg ved jo ikke, hvad parterne har i ærmet, men det er nok usandsynligt at tro, at arbejdsgiverne kan komme med et eller andet, der vender op og ned på verden efter DR-kendelsen. Det er nok den, retten vil læne sig op ad, sammen med den om Landbrugsmedierne, for DR’s overenskomster udspringer af de offentlige overenskomster”. 

Og på baggrund af DR-sagen vurderer han, at så betydelig ændring som at inddrage den betalte frokost, skal være meget velbegrundet. 

”Man skal have en berettiget forventning om, at det den betalte frokost kun et midlertidigt gode, og det er der mig bekendt ikke noget, der taler for”.