Coronavirus

Du kan bruge DM’s digitale vejledning eller kontakte os, hvis du har spørgsmål til, hvordan virussen påvirker dit arbejdsliv.

Gå til sidens indhold

Arbejdsgivers ansvar

Få svar på, hvad der er din arbejdsgivers ansvar – fx hvordan arbejdsgiver har pligt til at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø.

Hvad er arbejdsgivers ansvar?

Den danske arbejdsmiljølovgivning har ikke regler for en situation, hvor en global smitterisiko kan ende med problemer på danske arbejdspladser. De nuværende regler siger dog, at arbejdsgiveren altid skal sørge for at minimere eller begrænse risiko for smitte mellem medarbejdere.

Arbejdsgiver har desuden pligt til at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø, hvorfor det kan blive nødvendigt at lukke en virksomhed for en periode, hvis der findes smitte på arbejdspladsen, ligesom arbejdsgiver kan aflyse udlandsrejser og anden aktivitet.

Hvis det bliver nødvendigt at lukke arbejdspladsen ned, har du stadig ret til løn, mens arbejdspladsen er lukket ned.

Omvendt har medarbejderne også - ifølge arbejdsmiljølovgivningen - et ansvar for, at der eksisterer et sundt arbejdsmiljø. Derfor er de ansatte også forpligtet til at undgå smitte af kolleger, hvis det er muligt.

Ansatte skal også fortælle arbejdsgivere, hvis de har været på rejse i et af de områder med mange tilfælde af smitten. Husk at følge myndighedernes retningslinjer for omgang med andre, der blandt andet betyder, at du skal undgå fysisk kontakt med andre i form af håndtryk og kram samt huske hyppig håndvask og brug af håndsprit.

Hold dig opdateret

Følg med på coronasmitte.dk, hvor relevante myndigheder løbende opdaterer på udviklingen.

Læs mere

Kontakt DM

Kontakt DM, hvis du har spørgsmål til din arbejdsgivers ansvar i forbindelse med coronavirussen.

Kontakt DM