Til indhold

De overenskomster, som skal fornys pr. 1. marts, er noget særligt, grundet sammenkædningen i Forligsinstitutionen.

Om OK23

Akademiske overenskomster der skal fornys pr. 1. marts 2023, bliver omfattet det resultat der bliver indgået i industrien, transportsektoren, byggeriet m.fl.

Når der forhandles 1. marts overenskomster på det private arbejdsmarked, sker det typisk i fire faser:

  • Industriforliget: Først bliver forhandlerne i industrien enige om en aftale. Dette kaldes industriforliget.
  • Transportforliget: Dernæst kommer der en mængde forlig inden for transport, byggeri, handel og så videre. De lægger sig typisk op ad det første forlig i industrien, industriforliget. Dette kaldes transportforliget. Sideløbende hermed forhandles akademikeroverenskomsterne som også skeler til rammerne for industri- og transportforliget.
  • Forligsinstitutionen: Forligsmanden indkalder herefter de parter, som ikke er kommet til enighed om en aftale til forhandling i Forligsinstitutionen.
  • Mæglingsskitse: Herefter laver Forligsmanden en ”mæglingsskitse”. Mæglingsskitsen indeholder de overenskomster, hvor man er blevet enige, sammen med de forslag til overenskomstresultater, hvor man ikke har kunnet blive enige. Afstemningen om mæglingsskitsen afgør, om det samlede resultat tiltrædes eller forkastet.

Sammenkædning

De overenskomster, som skal fornys pr. 1. marts, er således noget særligt, grundet sammenkædningen i Forligsinstitutionen.

Forligsinstitutionen kan sammenkæde flere overenskomstområder under samme mæglingsforslag.

Sammenkædningen betyder helt kort fortalt, at alle 1. marts overenskomster samles i et samlet mæglingsforslag fra forligsinstitutionen og dermed bliver vedtaget, hvis et flertal af alle lønmodtagerne på tværs af faggrupperne stemmer ja. Det betyder, at selvom fx alle akademikere stemmer imod et forslag, så bliver det vedtaget alligevel, hvis andre faggrupper stemmer for.

Overenskomsterne der skal fornys er blandt andet: TDC, DXC, Københavns Lufthavne A/S m.fl.

Temaerne i forhandlingerne

Et centralt tema i overenskomstforhandlingerne i 2023 er løn, og herunder blandt andet hvor meget lønnen skal stige. Derudover er de akademiske organisationer blevet enige om en række krav til forhandlingerne.

Læs mere om forslag til OK23-krav

Overordnet om konflikter

Konflikter på arbejdsmarkedet kan overordnet inddeles i to kategorier:

  • Hovedkonflikter
  • Sympatikonflikter

Hovedkonflikten: En hovedkonflikt er den del af en konflikt, der er varslet af fagforeningen eller arbejdsgiveren, der er forhandlingsparter i forbindelse med indgåelse eller fornyelse af en kollektiv overenskomst.

Sympatikonflikten: En sympatikonflikt kan varsles og iværksættes til støtte for en hovedkonflikt, og kan omfatte medlemmer af DM eller af andre fagforeninger hos den hovedkonfliktramte arbejdsgiver og/eller medlemmer af DM og andre fagforeninger ansat hos andre arbejdsgivere.

Der kan her være tale om en eller flere eller alle på samme tid:

  • Strejke
  • Sympatistrejke
  • Lockout
  • Sympatilockout

Strejke: Når der varsles strejke mod en arbejdsgiver, må ingen af de af strejken omfattede medlemmer af DM, udføre arbejde for den pågældende arbejdsgiver.

Sympatistrejke: En sympatistrejke kan benyttes til støtte for parterne i en hovedkonflikt på et andet overenskomstområde. En sympatistrejke kan iværksættes, når hovedkonflikten er lovligt varslet og iværksat.  En sympatistrejke medfører at medlemmer af DM, der er ansat andre steder hos andre arbejdsgivere, ikke skal udføre arbejde der vedrører den arbejdsgiver, der er ramt af hovedkonflikten.

Lockout: En lockout betyder at arbejdsgiveren udelukker medlemmer af DM fra at møde på arbejde ligesom der ikke længere udbetales løn.

Sympatilockout: Den hovedkonfliktramte arbejdsgiver kan varsle sympatilockout overfor medarbejdere ansat på andre overenskomster hos arbejdsgiveren selv.

Hvem skal deltage i en konflikt

Når du er medlem af DM og ansat på DM/AC-overenskomst

Hvis du er medlem af en DM og ansat på DM/AC-overenskomst kan du udtages til strejke eller blive lockoutet. Dette gælder når du er fastansat, studentermedhjælper, tidsbegrænset ansat, ansat i fleksjob eller med løntilskud, og hvis du har bibeskæftigelse på de konfliktramte områder.

Hvis du er medlem af DM, men ansat på FH overenskomst (fx HK)

Hverken FH organisationen eller din arbejdsgiver kan varsle konflikt der omfatter dig. Du er således ikke omfattet af konflikten og kan ikke udtages til strejke eller lockout og vil få din sædvanlige løn. 

Hvis du er medlem af DM og HK, og ansat på FH overenskomst

Hvis du har et dobbelt medlemskab således du både er medlem af DM og HK, kan du omfattes af konflikten og udtages til strejke eller lockout, hvis den overenskomst du er ansat på udtages til konflikt. Du vil få konfliktunderstøttelse af den organisation som konflikten omfatter.

Medlem ansat på individuel kontrakt, men hvor en del af ansættelsesvilkårene følger en overenskomst

Hvis dine vilkår alene henviser til en overenskomst, men du ikke er omfattet af denne, anses du som ansat på individuel kontrakt og er ikke omfattet af overenskomst. Du kan derfor ikke udtages til strejke eller lockoutes.

OK23 – Varslings- og konfliktforløb

I denne oversigt vises en typisk tidshorisont for en konflikt når virksomheden er medlem af Dansk Arbejdsgiverforening:

08.02.2023 Frist for opsigelse af overenskomster på FH/DA området.
13.02.2023 Afsendelse af 1. konfliktvarsel.
20.02.2023 Afsendelse af 2. konfliktvarsel med konflikt start 1. marts 2023.
01.03.2023 Muligt forløb: Forligsmanden udsætter ikke konflikten. Konflikt start 1. marts 2023.
15.03.2023 Første udsættelse på max 2 uger udløber.
Muligt forløb: Forligsmanden udsætter ikke konflikten yderligere. Konflikt start 5 dage senere den 20. marts 2023.
29.03.2023 Anden udsættelse på max 2 uger udløber.
Muligt forløb: Intet mæglingsforslag fra forligsmanden. Konflikt start 5 dage senere den 3. april 2023.
Muligt forløb: Mæglingsforslag fra forligsmanden.
06.04.2023 Påske (6. april – 10. april).
17.04.2023 Muligt forløb: Afstemning om mæglingsforslag. Ved resultatet "NEJ" træder konflikt i gang. Fx 22. april.
Muligt forløb: Afstemning om mæglingsforslag. Ved resultatet "JA" er overenskomsterne vedtaget og konflikt på arbejdsmarkedet afværget.

Få svar på de spørgsmål der kan opstå under en konflikt

  • Afspadsering

    Hvis du er omfattet af konflikt, kan du ikke påbegynde afspadsering efter konfliktens iværksættelse.

    Er afspadsering påbegyndt, inden konflikten begynder, kan afspadseringen normalt ikke forsætte.

    Den afspadsering, som du ikke kunne holde på grund af konflikten, må du på ny aftale med din arbejdsgiver efter konfliktens ophør.

  • Anciennitet

    Du optjener ikke anciennitet under strejken. Dette gælder både i forhold til opsigelsesvarsel og løn.

  • Arbejde under konflikten

    Hvis du som med medlem af DM bliver omfattet af en lovligt varslet og iværksat konflikt, må du ikke udføre arbejde for din arbejdsgiver.

    Der kan være enkeltstående undtagelser hvis der f.eks. er behov for et nødberedskab, men dette vil være aftalt i hvert enkelt tilfælde og vil blive kommunikeret af DM hvis det er relevant.

  • Arbejdsgivers IT-systemer

    DM anbefaler at arbejdsgivers IT-systemer ikke benyttes til privat kommunikation, særligt i perioden op til en varslet konflikt.

    Under en iværksat konflikt må du ikke tilgå din arbejdsgivers IT-systemer.

  • Barselsorlov

    Har du ret til løn under barsel, bortfalder denne ret ved konfliktens start. Du kan i stedet søge om barselsdagpenge fra din bopælskommune.

    Hvis du påbegynder barselsorlov under konflikten, skal du omgående meddele barsel til din arbejdsgiver efter konfliktens ophør. 

    Når konflikten er ophørt, gælder de almindelige overenskomstbestemmelser om eventuel løn under barselsorlov.

    Den periode, hvor arbejdsgiveren er forpligtet til at betale løn under barsel, forlænges ikke med den tid, som konflikten har varet.

  • Bibeskæftigelse under konflikten

    Har du en bibeskæftigelse vil du fortsat kunne varetage denne under konflikten, i samme omfang som før konflikten blev iværksat.

  • Delefterløn

    Hvis du er på delefterløn, vil du under konflikten fortsat modtage delefterløn.

    Du vil få konfliktunderstøttelse, hvis du har indtægtstab, der følger af konflikten.

  • Ferie

    Feriestart før konflikten iværksættes

    Er din ferie begyndt før konflikten er iværksat, skal du afvikle ferien som planlagt.

    Feriestart efter konflikten er iværksat

    Er din ferie planlagt til at starte efter konflikten er iværksat, kan du ikke afholde din ferie.

    Ved konfliktens ophør skal du aftale suspenderet ferie på ny. Din arbejdsgiver fastsætter – medmindre andet aftales med dig – ny ferie med et varsel på ikke mindre end en måned for hovedferien og 14 dage for den øvrige ferie.

    Hvis ferien som følge af konflikten ikke har kunnet holdes inden ferieafholdelsesperiodens udløb (31. december), overføres op til 4 ugers ferie til efterfølgende ferieår. Har du ikke været i stand til at afholde 5. ferieuge udbetales værdien ved udløbet af ferieafholdelsesperioden.

    Optjening af ferie

    Der optjenes ikke ret til betalt ferie, eller feriegodtgørelse, under en konflikt.

    Feriefridage/særlige feriedage

    Feriefridage (6. ferieuge): Forholdene for feriefridage er aftalt i overenskomsten, din individuel kontrakt eller din arbejdsgivers personalepolitik. Feriefridage der ikke har kunnet afholdes inden udløbet af den aftalte afholdelsesperiode, vil blive håndteret i henhold til de pågældende aftaler hos din arbejdsgiver.

  • Fleksjob

    Er du ansat i fleksjob kan du også omfattes af evt. konflikt.

    Der bliver ikke udbetalt flekslønstilskud, når du ikke får løn fra arbejdsgiveren. Din organisation udbetaler i stedet konfliktunderstøttelse til dækning af manglende løn og flekslønstilskud.

    Der vil ved genindtrædelse ikke være tale om et nyt fleksjob.

  • Fratrædelse under konflikten

    Hvis du ønsker at opsige din stilling under konflikten, skal opsigelsen ske med normalt varsel over for arbejdsgiveren. 

    Har du tidligere opsagt din stilling til fratrædelse under konflikten, udtræder du af konflikten ved udløbet af dit opsigelsesvarsel. Tiltræder du ikke nyt job skal du søge om arbejdsløshedsdagpenge hos din a-kasse.

    Det samme gælder hvis du er midlertidigt eller tidsbegrænset ansat.

  • Genoptagelse af arbejdet efter konflikten

    Ved konfliktens ophør skal du uden unødigt ophold genoptage arbejdet på det tjenestested, hvor du er ansat.

    Hvis du på grund af sygdom, barselsorlov eller tjenestefrihed ikke møder ved konfliktens ophør, betragtes du som genindtrådt med den virkning, at evt. løn eller andre ydelser betales af din arbejdsgiver fra dette tidspunkt.  Husk du har pligt til at underrette arbejdsgiver om fraværet.

    Hvis du udebliver uden lovlig grund, kan der bortvises.

    Et mæglingsforslag eller forhandlingsresultat vil indeholde en fortrædigelsesklausul der sikrer at alle medlemmer der deltog i konflikten, som udgangspunkt genindtræder i deres stilling med samme rettigheder som før konflikten.

  • Konfliktramt arbejde

    Hvis du ikke er omfattet af en konflikt, skal du fortsætte dit sæd­vanlige arbejde. Du må ikke påtage dig arbejde, som skulle være udført af kollegaer, der er i konflikt.

    Vægring mod at påtage sig konfliktramt arbejde er lovlig, når der er tale om en lovlig konflikt, og vægringen kan ske uden varsel.

    Hvis du pålægges arbejde, som, du mener, er konfliktramt arbejde, skal du henvende dig til DM.

    Det samme gør sig gældende ved besættelse af ledige stillinger.

    Hvis du allerede har indgået aftale om ansættelse med tiltrædelse imens konflikten løber, bliver du omfattet af konflikten fra tiltrædelsestidspunktet, og vil være berettiget til konfliktunderstøttelse i overensstemmelse med de sædvanlige regler.

  • Konfliktunderstøttelse

    Arbejdsgiverens forpligtelse til at betale løn, herunder løn under sygdom, sygedagpenge, pension, ATP mv. ophører, når konflikten iværksættes. Hvis konflikten påbegyndes midt i en lønperiode, får medlemmerne udbetalt forholdsmæssig løn på det normale udbetalingstidspunkt.

    For forudlønnede kan arbejdsgiveren rejse krav om tilbagebetaling af den del af den udbetalte løn, som vedrører perioden fra konfliktens start.

  • Kursus

    Kursusdeltagelse, hvortil der ydes tjenestefrihed med hel eller delvis løn fra arbejdsgiveren må ikke finde sted under en konflikt. Kursusdeltagelse, som er påbegyndt forud for arbejdsstandsningens iværksættelse, afbrydes principielt ved konfliktens påbegyndelse.

  • Omsorgsdage

    Du kan ikke holde omsorgsdage under konflikten.

  • Orlov/tjenestefrihed uden løn

    Har du en aftale om orlov/tjenestefrihed uden løn og som ikke er påbegyndt ved konfliktens påbegyndelse, kan orloven ikke holdes.

    Har du påbegyndt orlov/tjenestefrihed uden løn, er du ikke omfattet af konflikten.

    Hvis tjenestefriheds-/orlovsperioden ophører i konfliktperioden, bliver du omfattet af konflikten fra det tidspunkt, hvor du skulle have været vendt tilbage til sin stilling.

  • Praktiske konsekvenser

    Medlemmer der er omfattet af en konflikt, har fra konfliktens iværksættelse ikke længere ret til at opholde sig på arbejdspladsen. Du har på dette tidspunkt pligt til at aflevere nøgler, arbejdsbeklædning, ID-kort og andet materiale, der tilhører arbejdsgiver.

  • Sociale medier

    Du skal overveje meget nøje om du skal kommentere på sociale medier, i forbindelse med en varslet eller iværksat konflikt. Hvis du vælger at deltage i den offentlige debat eller at lave opslag på egen profil, skal du overholde din loyalitetspligt overfor din arbejdsgiver, og bør ikke omtale din arbejdsgiver på en måde som du ikke ville gøre under normale omstændigheder.

  • Supplerende dagpenge

    Hvis du oppebærer supplerende dagpenge i en A-kasse, men bliver konfliktramt, kan du ikke få dagpenge fra A-kassen, så længe konflikten løber.

    Du skal derfor have konfliktunderstøttelse som alle andre konfliktramte medlemmer.

  • Sygdom

    Under konflikten er arbejdsgiveren ikke forpligtet til at udbetale dig løn, men kommunen skal udbetale sygedagpenge. Du skal derfor henvende dig til bopælskommunen herom.

    Bliver du rask under konflikten, skal der betales normal konfliktunderstøttelse fra dette tidspunkt. Ved raskmelding efter længerevarende sygdom anbefales det at du giver din arbejdsgiver meddelelse herom selvom det er under en konflikt.

    Efter konfliktens afslutning genindtræder din arbejdsgivers forpligtelse til at betale løn, hvis du fortsat er sygemeldt.

    Samme regler gælder ved deltidssygdom.

  • Tjenesterejser

    Er du på tjenesterejse skal du afbryde denne og returnere med første trafikforbindelse efter, at konflikten er trådt i kraft

Til dig der er tillidsrepræsentant

Læs om forløbet i overenskomstforhandlingerne og tillidsrepræsentantens rolle.

OK23 på det private område
; ;