Til indhold

JA og DSL fusionerer med DM

Fusionen mellem DM, JA og DSL er officielt trådt i kraft pr. 1. januar 2023

Det betyder rent praktisk for dig, der er tidligere JA’er eller DSL’er, at du er blevet medlem af DM. Som medlem af DM kan du logge ind på Mit DM og tilmelde dig arrangementer, netværk, få adgang til medlemsfordele mm.

En stærk fagforening med fokus på det grønne

Med det nye fællesskab får du grundlæggende en stærkere fagforening, der har et skarpt fokus på biovidenskab i bredeste forstand. Organisationen vil samtidig levere en markant profilering af fag- og ansættelsesområdet.

Medlemmer med DSL-uddannelser får fremover deres overenskomstinteresser mm. varetaget i underforeningen DM DSL, der bevarer DSL’s medlemskab af hovedorganisationen FH.

DM's formand Camilla Gregersen fortæller om fusionen mellem DM, JA og DSL.

DM BIO er dit faglige fællesskab

DM BIO danner rammen om et fagligt fællesskab og identitet blandt ca. 12.000 medlemmer, som alle sammen arbejder inden for det grønne område. Hvis du tidligere var medlem af JA eller DSL er du automatisk en del af DM BIO fællesskabet allerede. Hvis du er medlem af DM, kan du det forgangne år have oplevet, at vi har sendt dig materiale om BIO, hvis vi har fundet det relevant for din uddannelsesmæssige baggrund eller jobfunktion.

Fællesskabet indeholder styrkede faglige tilbud, netværk, profilering og fagkommunikation inden for miljø, natur, landskab og fødevarer. Ambitionen er at være dagsordensættende og profilere medlemmernes faglighed og arbejdsfelt.

DM BIO

Besøg dit faglige fællesskab og se mere om hvilke fagartikler, arrangementer, netværk, faglige fordele mm. som du har fået adgang til.

Besøg DM BIO

Din fagforenings kerneydelser er blevet styrket

Hvis du har brug for rådgivning i dit arbejdsliv om ansættelsesforhold, kontrakt, løn, karrieresparring osv. kan du fremover finde alt du har brug for her på dm.dk. Med mere end 40 forhandlingskonsulenter til din rådighed er det let at komme i kontakt med rådgivningen, og vi bestræber os på at gøre specialiseringen af rådgivningen bedre. Dine overenskomster, pensionsforhold og a-kasseforhold påvirkes ikke af fusionen.

Fusion

Samarbejdet mellem de tre foreninger begyndte allerede ved årsskiftet 2022, da vi gik sammen om et fælles sekretariat og det grønne faglige hjemsted BIO. Men nu er fusionen trådt endeligt i kraft.

Det betyder, at DM nu får en endnu klarere naturvidenskabelig profil med 6.000 nye medlemmer med stærke, grønne fagligheder inden for natur, miljø, klima, fødevarer, biotek mm. Med det nye fællesskab får du grundlæggende en stærkere fagforening med flere end 68.000 medlemmer indenfor naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab.

Hvis du var medlem af DM i forvejen, vil du ikke opleve ændringer i dit grundlæggende fagforeningsmedlemskab. Med fusionen kan vi tilbyde dig flere spændende faglige netværk og arrangementer inden for klima, miljø og fødevarer og et lavere kontingent for de fleste selvstændige.

Fusionsaftale

Læs et resumé af de to fusionsaftaler med JA og DSL.

Resume af fusionsaftale JA og DSL