Til indhold

Students Only! - kulturnetværk for studerende

Diamanten Eksteriør 1200X800

Få adgang til Det Kongelige Biblioteks stjernespækkede kulturprogram Students Only!, med eksklusive arrangementer, foredrag og koncerter mm.

Kom med i Det Kongelige Biblioteks publikumsnetværk for studerende!

Mens verden har ligget i dvale, har vi arbejdet på at sikre et større og endnu bedre kulturtilbud til dig, som er studerende og nyuddannet i DM og MA. Få rabatter og sidste øjebliks-tilbud på kultur i Den Sorte Diamant - og bliv inviteret til eksklusive særarrangementer. Som medlem får du desuden særlige fordele som:

  • Early Bird adgang til det fulde program
  • Unik adgang til DM/MA-S.O. arrangementer
  • Deltagelse i konkurrencer om fribilletter til større og profilerede live-talks eller koncerter
  • Udvalgte rabatter i butikken
  • Medlemmer af DM & MA har fortrinsret til de fysiske pladser i Dronningesalen
  • Adgang for nyuddannede op til 1 år efter endt uddannelse, mens du stadig er ledig
  • Læs mere og tilmeld dig Students Only!'s nyhedsbrev 

 

Kommende arrangementer 

Videnskabssalonen 

i Videnskabssalonen mødes musik, ånd, vin og viden omkring aktuelle temaer.​ Her inviteres landets skarpe tænkere ind i den Gamle Læsesal til dialog om nogle af de problemstillinger, forskningen i dag forsøger at løse for at give fremtiden de bedste vilkår.

Log ind på Mit DM og få direkte adgang til tilmelding af events fra Students Only!'s program før alle andre!

Klassisk Dannelse: Stine Bosse om Jan Guillous Brobyggerne

Få early-bird adgang til Studens Only!’s eksklusive program ”Klassisk Dannelse” i den gamle læsesal i Den Sorte Diamant, når du er medlem af DM & MA. Her er der skruet ned for både lys og tempo, så du kan nyde et glas vin eller en kop kaffe, mens udvalgte, stærke personligheder dykker ned i tidens store klassikere i perspektiv til dagens samfund. Denne aften kan du opleve Stine Bosse dykke ned i Jan Guillous historiske serie om Europa i 1900-tallet, med paralleller fra det moderne klassiske værk til nutidens Danmark – både hvad angår stigende fremmedfjendskhed, stigmatisering af minoriteter og brud på menneskerettighedskonventioner. Tilmelding er åben.

Hvornår: Onsdag d. 24. november 2021 kl. 17:00 i Den Gamle Læsesal, Den Sorte Diamant. Tilmelding åbner snart!

Log ind på Mit DM og få direkte adgang til tilmelding af events fra Students Only!'s program før alle andre!

 

Tidligere arrangementer

Kunsten og kulturens verdensmål - en samtalerække

Hvordan bryder vi den kulturelle ulighed og får kunsten ud i alle afkroge af samfundet – og gør den tilgængelig for alle? I årets første arrangementsrække, stillede vi skarpt på kunstens rolle, hvad gør den ved mennesker og hvorfor den mangler sit eget verdensmål. Over to arrangementer tog vi, sammen med Det Kgl. Biblioteks Studens Only!-netværk og i samarbejde med Hansen & Ersbøll Agenda, del i et nyt live-format, der satte kunstens rolle på dagsordenen.  

På de to events kunne du bl.a. møde Michael Thouber (direktør for Kunsthal Charlottenborg), Pernille Rosendahl (sanger og sangskriver), Kasper Holten (teaterchef) og Zenia Stampe (politolog og medlem af Folketinget for Det Radikale Venstre), og vores egen forperson for DM Camilla Gregersen, der tilsammen forsøgte at samle nogle konkrete delmål til det manglende og hypotetiske 18. verdensmål: kunstens. Moderator for begge events var Lotte Hansen, administrerende direktør for konsulentbureauet Hansen & Ersbøll Agenda.

Nåede du ikke at deltage?

Gense arrangementerne om Kunstens Verdensmål lige her.

Oplev arrangementet som livestream

Det Kgl. Biblioteks Studens Only!-netværk præsenterer i samarbejde med DM & MA og Hansen & Ersbøll Agenda et nyt live-format, der sætter kunstens rolle på dagsordenen. Arrangementet kan livestreames gratis via Det Kgl. Biblioteks hjemmeside. Livestreamen kan tilgås af alle.

Direkte tilmelding til events for medlemmer af DM&MA

Få sikret din plads allerede nu

Meld dig ind

Bliv medlem nu og få adgang til en lang række faglige og kontante medlemsfordele.

Meld dig ind