Til indhold

Som medlem af DM sparer du 20% på et årskort til Glyptoteket. Tilbuddet gælder året ud frem til 31. december 2021.

Medlemstilbud til Glyptoteket

Nu kan medlemmer i DM gå på opdagelse i kunstværker, arkæologiske genstande og kultur fra Glyptotekets samling. Som medlem af DM sparer du 20% på et årskort til Glyptoteket frem til 31. december 2021. Tilbuddet gælder følgende medlemstyper:

  • Årskort (220 kr. i medlemspris)
  • Årskort + 1 gæst (356 kr. i medlemspris)
  • Årskort u. 27/studerende (120 kr. i medlemspris) 

Login på Mit DM nedenfor og indløs din rabat. Ønsker du at købe årskort fysisk på museet, skal du blot fremvise dit medlemsnummer i billetsalget.

Årskortet giver fri adgang til Glyptotekets fantastiske samling, særudstillinger, omvisninger, særpris til arrangementer og adgang til eksklusive oplevelser og tilbud kun for årskortholdere. 

  • 10 % rabat i caféen Picnic
  • 10 % rabat i Museumsbutikken
  • Spring køen over og scan-selv ved indgangen.

Årskortet er personligt og er gyldigt fra din ordre bliver gennemført.

Læs mere om Glyptoteket 

Glyptoteket – ikke som andre museer

Marmorkroppe og maleri, mumier og Middelhavsstemning. Med sin enestående blanding af kunst og smukke arkitektoniske rammer er Glyptoteket både fordybelsesrum og pusterum. Samlingen er i verdensklasse og tilbyder stadig nye vinkler på liv, kultur og civilisation, set gennem 6000 års kunst. De skiftende særudstillinger giver altid stof til eftertanke, ligesom omvisninger, aftenarrangementer og særlige børneaktiviteter i ferierne gør et besøg på Glyptoteket til en ny oplevelse hver gang. I dagtimerne er Glyptotekets skulptursale oplyst af bygningens naturlige lysindfald. Når mørket tager over, tilfører aftenlyssætningen endnu et lag til besøget. Oprindeligt skænket af den virkelystne kunstmæcen, brygger Carl Jacobsen, er Glyptoteket en gave, der bliver ved med at give.

En oase midt i København

Glyptotekets berømte Vinterhave tilbyder et frikvarter fra hovedstadens hektiske puls. Læn dig tilbage i skyggen af hundredårige palmer i den tilstødende Café. I sommermånederne kan du nyde forfriskninger og én af Københavns bedste udsigter på Glyptotekets tagterrasse.

Udvalgte samlinger 

  • Dansk guldalder: Oplev dansk malerkunsts fødsel. Fra Abildgaard og Juel over guldalderens store mestre Eckersberg, Købke og Lundbye kan man følge især landskabs- og portrætmaleriets udvikling i Danmark.
  • Græsk og romersk skulptur: Guder, helte, kejsere og filosoffer i en af Nordens smukkeste samlinger af antik kunst. Få indblik i fortidens middelhavskulturer, hvor Europa har sine kunstneriske, idéhistoriske og politiske rødder.
  • Fransk impressionisme: Oplev Danmarks største samling af fransk kunst. Mesterværker af bl.a. Manet, Degas, Monet, Cézanne, Renoir, van Gogh og ikke mindst en af verdens fineste Gauguin-samlinger.
  • Dansk og fransk skulptur: Fra de franske salonkunstneres ekstremt raffinerede figurskildringer over danske mestre som Bissen, Freund og Jerichau til en af verdens væsentligste samlinger af Auguste Rodins skulpturer.
  • Ægypten: Kom tæt på oldtidens Ægypten, de mægtige faraoner og mærkelige guder. I Glyptotekets underjordiske mumiesal finder du fantastiske gravskatte og 2000 år gamle, men velbevarede mumier.

Arkitektur uden sidestykke

Tre af dansk arkitekturs store navne har sat deres præg på Glyptoteket. Vilhelm Dahlerup tegnede museets første bygning, som blev indviet i 1897, ligesom han også er arkitekten bag museets Vinterhave fra 1906. Samme år åbnede arkitekt Hack Kampmanns bygning, skabt til museets antikke samling. Senest er Glyptoteket i 1996 blevet udvidet med en ny fløj til samlingen af fransk maleri, tegnet af arkitekt Henning Larsen, og i 2006 åbnede ’Middelhavshorisonten’ – et omfattende område med introduktion til antikkens kulturer og de tidlige imperier i Mellemøsten.

Kunst og øl

Ny Carlsberg Glyptotek blev stiftet af Carlsbergbryggeriernes ejer, Carl Jacobsen (1842-1914), en af 1800-tallets store industrimagnater og til dato den største danske kunstmæcen. Carl Jacobsen var en lidenskabelig samler. Med indtjeningen fra øllet skabte han en samling af kunst- og kulturgenstande i verdensklasse, den største af sin art i Norden. Bryggeren forærede hele samlingen til offentligheden og byggede Glyptoteket til at huse den. Siden 1897 har museet været åbent for publikum, og Glyptotekets samling tæller i dag knapt 10.000 værker. Museet har stadig tætte bånd til Carlsberg. Ikke mindst gennem Ny Carlsbergfondet, som blandt mange andre forpligtelser også støtter driften af Glyptoteket.

Sådan opnår du rabat

Læs mere (kræver login)

Meld dig ind

Bliv medlem nu og få adgang til en lang række faglige og kontante medlemsfordele.

Meld dig ind