Gå til sidens indhold

Skriv bedre notater og sagsfremstillinger

Lær at skrive klarere sagsfremstillinger og notater, så din modtager forstår indholdet og kan gennemskue konsekvenserne af en beslutning.

Dette kursus giver dig redskaberne til at skrive klare og læservenlige tekster, der får jeres budskaber frem. Beslutningstagere efterspørger notater, der indeholder en systematisk sagsfremstilling med forslag, der er tilstrækkelig dokumenteret og som er skrevet, så de er til at forstå uden faglig specialviden. Det lyder enkelt – det er det ikke.

Målgruppe Kurset er for dig, der som medarbejder, leder eller kommunikationsrådgiver gerne vil øge kvaliteten af sagsfremstillinger, indstillinger, dagsordenpunkter eller notater.

Formål Kurset giver dig viden og værktøjer, så du kan skrive klare tekster om komplekse emner uden at give køb på hverken fagligheden eller forståeligheden.

Dit udbytte

  • Du lærer at levere budskaberne klart uden sprogligt omsvøb
  • Du får en skabelon for opbygningen af notater
  • Du lærer at skrive sigende overskrifter, der fortæller hovedbudskabet
  • Du undgår kancellistilens tyngde.

Underviser Pernille Steensbech Lemée, cand.mag. i retorik og kognitiv coach eller Pia Bundgaard Hansen, cand. mag i dansk og litteraturvidenskab. Pernille og Pia har lavet sprogpolitikker og udført analyser af modtageres oplevelse af notater og sagsfremstillinger.

Form Oplæg, diskussion og ikke mindst workshop. Du skal medbringe egne tekster på dagen, så du får lejlighed til at arbejde med dine tekster undervejs. På den måde sikrer vi, at værktøjerne bliver en aktiveret del af din nye måde at skrive på. Medbring din egen PC eller Mac.

Hent program som pdf

Praktiske oplysninger

Tidspunkt 7. november 2018

09:00 - 16:00

Sted Dansk Magisterforening - Akademikertårnet

Lindevangs Allé 2
2000 Frederiksberg
DNK

Tilmeldingsfrist

7. oktober 2018

Medlemspris

4.500,00 kr.

Pris for andre

5.625,00 kr.

Tilmeld