Gå til sidens indhold

Morgenmøde for ledere om mødefacilitering med Ib Ravn - VENTELISTE

Arrangementet er en del af rækken af Morgenmøder for ledere under titlen 'Inspiration og værktøjer til dig som er leder'.

Arrangementet er en del af rækken af Morgenmøder for ledere under titlen 'Inspiration og værktøjer til dig som er leder'.
Møderækken er arrangeret af Bibliotekarforbundet i samarbejde med DM (Dansk Magisterforening), Dansk Psykolog Forening, Den Danske Dyrlægeforening, JA, ATO (Ansatte Tandlægers Organisation), FAOD (Forbundet Arkitekter og Designere), Dansk Journalistforbund og Forbundet Kommunikation og Sprog.

En mødeleder kan sikre, at vi sidder med en dagsorden foran os, taler efter tur og får et referat sendt ud i morgen. Men ikke så meget mere. Derfor er der behov for, at vi parkerer mødelederen og sætter spot på facilitatorrollen, når du som leder skal sikre gode møder.

At facilitere møderne vil sige at styre formen stramt og venligt, så indholdet og formålet fremmes bedst muligt. Facilitering er en form for mødeledelse, der næsten umærkeligt bringer det bedste frem i mødedeltagerne, så gruppen sammen når det hele på den aftalte tid og alle har været på og er glade.

På dette Morgenmøde for ledere bliver du introduceret til redskaber til mødefacilitering, hvor vi kommer ind på:

  • Facilitering: at lægge en fast og venlig hånd om mødet
  • Hvad er de største udfordringer på jeres møder?
  • Inkluderende processer i møder
  • Facilitatorrollen – proaktiv styring og resultatskabelse

Der bliver også mulighed for at afprøve redskaberne i mindre, faciliterede grupper.

Oplægsholder er Ib Ravn, Ph.D., lektor, mødeforsker og faciliteringstræner, DPU, Aarhus Universitet. Forsker i facilitering af videnprocesser og mødeledelse og har udgivet fem bøger derom, bl.a. ”Facilitering: Ledelse af møder der skaber værdi og mening” (Hans Reitzel, 2011) og ”Møder der kommer os i møde: Fra passiv lytning til faciliteret involvering” (Kursuslex, 2012).

Vi åbner dørene kl. 8.30 og serverer kaffe/te og en croissant, inden vi starter morgenmødet.

Målgruppe: Arrangementet er forbeholdt ledere, altså medlemmer, som har ledelsesansvar.
Det er gratis at deltage for medlemmer.

Vi åbner dørene kl. 8.30 og serverer kaffe/te og en croissant, inden vi starter morgenmødet. 

Tid og sted: 29. november 2018 kl. 9-11 hos Dansk Journalistforbund, Gl. Strand 46, 1202 København K

 

Praktiske oplysninger

Tidspunkt 29. november 2018

09:00 - 11:00

Sted Dansk Journalistforbund

Gl. Strand 46
1202 København K
DNK

Tilmeldingsfrist

14. november 2018

Medlemspris

Gratis

Pris for andre

Kun for medlemmer

Tilmeldningsfrist overskredet