Gå til sidens indhold

Engagerende procesledelse

Få praktisk erfaring med enkle og effektive metoder til at lede inddragende og engagerende gruppeprocesser.

’Liberating Structures’ er enkle metoder, der inddrager og engagerer alle deltagerne i en gruppeproces på samme tid. Og som inspirerer til eftertænksomhed, kreativitet og nytænkning.

Metoderne er effektive, når det gælder om at finde holdbare løsninger på fælles problemer og skabe relevante forandringer i fællesskab. De kan bruges i mange af de arbejdssituationer, som de fleste af os deltager i på daglig basis - blandt andet til at:

• Dele ideer og viden
• Idéudvikle og identificere løsninger på problemer
• Gøre status, strategiudvikle og planlægge

Metoderne er simple. Både at deltage i og facilitere. Derfor virker de.

Kurset introducerer dig til Liberating Structures i teori og praksis, så du kan bruge metoderne i dit eget arbejde.

Målgruppe Kurset er relevant for alle, der leder processer, i bred forstand. Fra det ugentlige afdelingsmøde i den lille organisation til den årlige strategiproces i den store virksomhed. Fra undervisning på universitetet til borgermøder i kommunen.

Den erfarne procesleder får nye metoder og inspiration til lige-på procesledelse uden overflødig indpakning, og mulighed for at reflektere over egen praksis.

Den mindre erfarne procesleder bliver i stand til at gøre sine ’processer’ mere involverende og engagerende ved hjælp af simple metoder, som ikke kræver andet end en håndfuld mod at kaste sig ud i.

Formål Formålet med kurset er at introducere dig til Liberating Structures teori og praksis, så du kan bruge metoderne i dit eget arbejde umiddelbart efter kurset.

Dit udbytte Kurset giver dig praktisk erfaring med enkle og effektive metoder (Liberating Structures) til at inddrage og engagere alle deltagerne i en gruppeproces på samme tid.

Indhold og form Med afsæt i en kort introduktion til teorien bag Liberating Structures prøver vi en håndfuld konkrete strukturer/metoder af i praksis. Og vi reflekterer over, hvad de gør muligt, samt hvor og hvordan de kan bruges.

Hvorfor? Fordi den bedste måde at blive fortrolig med Liberating Structures på, er at ved prøve dem.

Underviser Lasse Tørslev, procesleder og konfliktmægler, Center for Dialog

 

 

Praktiske oplysninger

Tidspunkt 8. maj 2019

09:00 - 16:00

Sted Dansk Magisterforening

Peter Bangs Vej 30
2000 Frederiksberg
DNK

Tilmeldingsfrist

8. april 2019

Medlemspris

2.000,00 kr.

Pris for andre

2.500,00 kr.

Tilmeld