Gå til sidens indhold

DMO’s medlemskonference: Få dit budskab igennem via nudging - VENTELISTE

Arbejder du med problemstillinger, hvor kommunikation skal hjælpe med at skabe adfærdsforandringer hos kolleger, borgere, politikere eller samarbejdspartnere? På DMO's medlemskonference får du den rette viden og redskaber, der hjælper dig til at blive endnu bedre til at få dine budskaber igennem i din kommunikation både internt og eksternt.

Målgruppeanalyser og det gode budskab er ikke altid tilstrækkeligt til at skabe den ønskede effekt med kommunikationen. Det skyldes, at en række adfærdsfænomener ikke blot er resultatet af manglende information og motivation, men at adfærd er en kompleks størrelse, hvor irrationelle faktorer ofte spænder ben for forandring. Med nudgingteknikker og -metoder kan du skabe de ønskede adfærdsforandringer gennem din kommunikation.

Konferencen er specielt målrettet medlemmer, som arbejder inden for det offentlige for eksempel i kommuner, regioner og statslige institutioner eller medlemmer som søger arbejder i den offentlige sektor. Andre medlemmer er også velkomne til at deltage i det omfang, der er plads.

DM dækker billigste offentlige transport (rejsekortpris) – også ved kørsel i egen bil. Kommer du vest fra Storebælt eller Bornholm, dækker DM gerne overnatning.

Regler for rejserefusion og overnatning er uddybet i blanketten til rejseafregning (pdf).

Program

9.00-9.30
Morgenbrød og netværk

9.30-9.45
Velkomst ved DM Offentligs formand Anne Bisgaard Pors og præsentation ved moderator Trein Møller                         

9.45-10.50
Inspirationsoplæg 1

Hvad er nudging, og hvordan kan du bruge det i dit arbejde i det offentlige?

Få indblik i den teoretiske og videnskabelige baggrund for nudging (adfærdsændring) og lær, hvordan og hvornår du kan bruge det i dit eget arbejde.

Oplægsholder:
Pelle Guldborg Hansen er adfærdsforsker ved Roskilde Universitet og formand for Dansk Nudging Netværk. Han er leder af konsulenthuset iNudgeyou og forfatter til en række internationale forskningsartikler om anvendt adfærdsforskning.

10.50-11.00
Bordsamtale - faciliteret

11.00-11.25
Markedsplads

  • Mød oplægsholder Pelle Guldborg Hansen
  • Mød karrierekonsulenter fra DM
  • Faciliteret netværksmulighed blandt deltagerne

11.25-11.45
Inspirationsoplæg 2

Nudging i dit arbejde

Vi ser på, hvilke stratetiske og organisatoriske valg, som kan ligge til grund for arbejdet med nudging. Hvornår og hvordan spiller det sammen med de kanaler, som vi allerede gør brug af, og hvilke udfordringer der kan være? Hvad betyder nudging for den enkelte medarbejders hverdag?

Oplægsholder:
Mia Malthesen, daglig leder i iNudgeyou

11.45-11.55
Pause

11.55-12.15
Inspirationsoplæg 3

Praksiseksempler på nudging i Erhvervsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen arbejder systematisk med nudging for at sikre danske virksomheder de bedste vilkår. Nudging er blandt andet blevet brugt til at sikre, at virksomhederne opdaterer deres stamdata i det centrale virksomhedsregister. Korrekte data sikrer bedre og mere effektive processer for myndighederne og mindre bøvl for virksomhederne. En konsulent fra styrelsen deler sine oplevelser, udfordringer og erfaringer med adfærdsdesign og nudging.

Oplægsholder:
Kristine Poulsen-Hansen, cand. scient. anth., konsulent i Erhvervsstyrelsen

12.15-12.30
Bordsamtale - faciliteret

12.30-13.30
Markedsplads og frokost

  • Mød oplægsholderne Mia Malthesen og Kristine Poulsen-Hansen
  • Mød karrierekonsulenter fra DM
  • DM på din arbejdsplads: Hør hvordan DM kommer ud på din arbejdsplads, og hvilke workshops vi holder
  • Hør om DMs mentorprogram
  • Faciliteret netværksmulighed blandt deltagerne

13.30-15.00
Workshops

Grupperne sammensættes så vidt muligt, så du kommer til at arbejde sammen med nogen, der arbejder på arbejdspladser lig din egen. Praksiseksemplet tager udgangspunkt i netop din gruppes sammensætning, hvad enten I arbejder i det kommunale, regionale eller det statslige.

En case kunne for eksempel være:  

"Vi har fortalt borgerne igen og igen, hvad de skal gøre, men de gør det ikke alligevel"
"Undersøgelser viser at de fleste er enige i vores budskab, men der er få der faktisk omsætter deres gode intentioner til handling"

Ved hjælp af teorierne bag nudging, vil I arbejde med løsninger på casen, som vil kunne skabe en positiv adfærdsændring.

Workshops vil være faciliteret af konsulenter fra iNudgeyou:
Caroline Gundersen, adfærdsanalytiker. Kasper Hulgaard, projektleder. Mathilde Schilling, adfærdsanalytiker. 

15.00-15.10
Kaffe og kage

15.10-15.30
Afrunding

Praktiske oplysninger

Tidspunkt 17. januar 2019

09:00 - 15:30

Sted Dansk Magisterforening

Peter Bangs Vej 30
2000 Frederiksberg
DNK

Tilmeldingsfrist

3. januar 2019

Medlemspris

Gratis

Pris for andre

Kun for medlemmer

Log ind for at tilmelde