Gå til sidens indhold

Det personlige lederskab - for erfarne ledere

Din ledelsesstil påvirker organisationens resultater og dine medarbejderes engagement og trivsel? Ved du, hvordan? Ledelse er en disciplin, der kan læres og som skal udvikles og vedligeholdes undervejs i dit lederskab.

Uddannelsen er et intensivt forløb, der fokuserer på netop dig. Vi arbejder med ledelsesmæssige temaer, som bliver målrettet og doseret i forhold til deltagernes interesser og problemstillinger. Nogle af dem kunne være: Hvordan lykkes du med at skabe rammer for faglige udvikling og synlige resultater, der er til glæde for borgere og kunder? Hvordan sætter du kursen i verden præget af digitale forandringer, smallere budgetter og stigende krav til kvalitet? Ved du hvad dit team skal lykkes med de næste 2-3 år og hvilke kompetencer det kræver? Hvordan kommer du videre med strategisk kompetenceudvikling end de årlige MUS-samtaler?

Vi bygger oven på dine ledelsesmæssige og akademiske kompetencer og styrker. Og vi giver dig input til at analysere på den specielle kontekst, som du skal navigere i. Du bliver desuden trænet i relevante værktøjer undervejs. Forløbet kræver til gengæld, at du er villig til at involvere dig personligt og til at arbejde med dig selv og din udvikling som leder.

Målgruppe Kurset henvender sig til dig, som har minimum 2 års erfaring som leder.

Formål At give dig et rum hvor du kan få supervision på dine aktuelle problemstillinger og arbejde med lige dét, som du er optaget af.

Dit udbytte

  • Du får skærpet din indsigt i og tro på dig selv som leder.
  • Du får øget din bevidsthed om din egen lederstil, og hvilken betydning den har for din ledelse.
  • Du øger din forståelse af og evne til at analysere på teamdynamik.
  • Du får lejlighed til at reflektere over din rolle, position og tilknytning til din medarbejdergruppe og organisationen.
  • Du får øget din indsigt i dine egne præferencer for at indgå i relation med andre mennesker og et begrebsapparat til at blive klogere på andres præferencer.

Indhold Det er som nævnt et deltagercentreret forløb, hvor det specifikke indhold vil udspringe af deltagernes aktuelle problemstillinger. Følgende temaer vil være overskrifter for fire seminarer:

  • Ledelse af dig selv
  • Ledelse af relationer
  • Ledelse af team
  • Ledelse af/i organisation

Form På seminarerne vil der være oplæg, træning, dialog og supervision i dilemmaer, paradokser og aktuelle problemstillinger. De temaer, som vi arbejder med på uddannelsen relateres til din daglige ledelsespraksis ved hjælp af hjemmeopgaver, test, træning både i dit daglige arbejde og på seminarerne, og gennem fokuserede refleksionsopgaver. Du vil desuden indgå i en netværksgruppe, som mødes mellem seminarerne og efter sidste seminar.

Underviser Erhvervspsykolog, cand.psych.aut. Kim Andersen, partner Promentum A/S

Tid og sted

Samtale ultimo august 2019

  1. workshop: 12. - 13. september 2019 kl. 9.00 – 16.00
  2. workshop: 24. - 25. oktober 2019 kl. 9.00 – 16.00
  3. workshop: 5. - 6. december 2019 kl. 9.00 – 16.00
  4. workshop: 30. - 31. januar 2020 kl. 9.00 – 16.00

Samtale medio marts 2020

Der kan ikke søges om friplads til dette kursus.

Praktiske oplysninger

Tidspunkt 12. september 2019 - 31. januar 2020

09:00 - 16:00

Sted Dansk Magisterforening - Akademikertårnet

Lindevangs Allé 2
2000 Frederiksberg
DNK

Tilmeldingsfrist

12. august 2019

Medlemspris

31.500,00 kr.

Pris for andre

39.375,00 kr.

Tilmeld