Gå til sidens indhold

Creative Writing

Lær at bruge kreative teknikker og redskaber til at skrive levende fagtekster med budskaber, man husker.

Bliv inspireret af teknikker fra forfatternes værktøjskasse, når du skal skrive fagtekster. Lær at skrive, så folk spidser øren og husker dine pointer. Få teknikker til at kombinere det gode argument og den logiske pointe med rammende billeder og fortællinger.

Få metoder til at finde den gode historie i din fagtekst og folde den ud, så dine tekster appellerer både til hjerne og hjerte. Få styr på de sproglige virkemidler, og bliv bedre til at skrue op og ned for sproget.

På kurset arbejder I med jeres egne tekster, og I prøver teknikkerne af i praksis. Vi arbejder med at slukke for den indre overdommer og turde skrive vildt. Og at skære det til bagefter.

Målgruppe Kurset henvender sig til dig, der gerne vil skrive levende og engagerende fagtekster, folk husker. Måske skriver du faglige indlæg, oplæg, webtekster, klummer eller taleoplæg.

Formål Du lærer at bruge kreative teknikker og redskaber til at gøre dine fagtekster levende uden at gå på kompromis med fagligheden.

Dit udbytte Du får redskaber og teknikker til at

  • arbejde struktureret og effektivt med fortællinger og billeder
  • få ideer og finde den gode fortælling i en tekst
  • bruge sproget kreativt, så det fænger og bliver husket
  • styrke det logiske og rationelle argument med billeder og historier
  • slukke for den indre overdommer og turde skrive vildt
  • redigere og skære en tekst til.

Indhold

  • Sådan arbejder man kreativt og effektivt. Fem trin fra det blanke papir til den færdige tekst. En grundmodel
  • Typiske faldgruber, når man skriver fagtekster. Faglig jargon og uhensigtsmæssige traditioner i fagtekster
  • Hvor kommer ideerne fra? Lær at finde på og at skabe et lager af historier. Lær at bruge teknikker som ”den naturlige fortælling”, topik og andre kreative teknikker
  • Den gode historie. Hvad er en historie, og hvorfor virker de? Fortælleteknik og fortællingens grundelementer
  • Ord man husker. Lær at mestre sproglige virkemidler, billedsprog, metaforer
  • Det gode argument. Kombiner velfunderede argumenter med billedsprog og fortællinger, så du appellerer til både hjerne og hjerte
  • Det er nemmere at tæmme en vild gås end at få liv i en død sild. Sluk din indre overdommer, og skriv vildt! Og lær kunsten at skære til.

Form Oplæg, diskussion og ikke mindst workshop. Du skal medbringe egne tekster på dagen, så du får lejlighed til at arbejde med dine tekster undervejs. På den måde sikrer vi, at værktøjerne bliver en aktiveret del af din nye måde at skrive på. Medbring din egen PC eller Mac.

Undervisere Du bliver undervist af en af de to partnere i Fokus Kommunikation, Pernille Steensbech Lemée (cand.mag. i retorik og medievidenskab) eller Erik Barfoed (cand.mag., i klassisk filologi). De har mange års erfaring med kommunikation og ledelse i organisationer, ministerier, kommuner og større private virksomheder. De kender udfordringerne og kan omsætte teorien til sikker praksis. Se mere på www.fokuskommunikation.dk.

Praktiske oplysninger

Tidspunkt 23. maj 2019 - 24. maj 2019

09:00 - 16:00

Sted Dansk Magisterforening

Peter Bangs Vej 30
2000 Frederiksberg
DNK

Tilmeldingsfrist

23. april 2019

Medlemspris

7.600,00 kr.

Pris for andre

9.500,00 kr.

Tilmeld