Til indhold

Mini-kursus: Alt om algoritmer

Ilya Pavlov, Unsplash
© Ilya Pavlov, Unsplash

Venteliste

En retoriker og en astrofysiker går ind på en bar – og hvis du går med dem, lærer du alt om algoritmer på tre timer

BEMÆRK
Der er ikke flere fysiske pladser. Derfor er der pt. kun mulighed for at tilmelde sig til den online del. 

 

Kom med til algoritme-afmaskering-arrangement i DM. Vi hiver hverdagens algoritmer frem i lyset og sætter dem under lup, så du kan forstå dem og se, hvordan du kan arbejde med dem.

Dine guider er denne dag en astrofysiker og en retoriker. De to arbejder til daglig med at bygge, anvende og formidle kunstig intelligens.

Sammen med dem skal vi zoome ind på både de simpleste og mest avancerede algoritmer, som vi er omgivet af i dag - og forsøge at se lidt ind i fremtiden.

Vi skal træne, teste og evaluere eksempler på algoritmer med hands-on øvelser, ligesom vi skal reflektere over, hvordan algoritmer vil kunne sætte strøm til processer omkring dig.

Målet er, at du kan blive i stand til at indtænke algoritmer som din nye potentielle arbejdshest.

På mini-kurset får du også en begyndervenlig introduktion til algoritmers opbygning, styrker og svagheder.

Og så skal vi teste, hvor nemt det er at kende forskel på arbejde udført af algoritmer og mennesker.

Vi mødes fysisk hos DM på Frederiksberg, men du er også velkommen til at være med på Zoom.

En algoritme kan defineres som en opskrift på at løse et problem gennem en regelbaseret proces.

I sin simpleste forståelse adskiller algoritmer sig ikke meget fra en brugsanvisning. De simpleste computeralgoritmer sorterer f.eks. tal på en liste efter deres størrelse, mens de mest komplekse, som den nyligt lancerede sprogalgoritme GPT-3, har lært at producere tekst i alverdens genrer om alverdens emner (næsten) som et menneske, fordi den er trænet på alle tilgængelige tekster fra internettet.

Hvem kan deltage?

Webinaret er målrettet medlemmer i arbejde. Men alle medlemmer er velkomne.

Information om webinar

Webinaret afholdes via det virtuelle møde- og undervisningsværktøj Zoom. Som deltager, får du tilsendt et link og et password til webinaret via den mailadresse, du har oplyst til DM. Læs om DM’s brug af Zoom

Afbud

Bliver du forhindret i at deltage, vil vi gerne have dit afbud så hurtigt som muligt, og senest dagen før arrangementet. Det gør du på Mit DM eller ved at sende en mail til dme@dm.dk. Dette er af hensyn til planlægning og så en anden kan få glæde af din plads.

Ilya Pavlov, Unsplash
© Ilya Pavlov, Unsplash