Til indhold

Arbejdspres og kollegaskab

DM: Arbejdspres og kollegaskab

Gratis

Hvordan håndterer du som tillidsvalgt arbejdspres? Hvordan takler I det på arbejdspladsen? Mangler du anledningen og værktøjet til at tage temaet op hos jer?

Så har du muligheden nu!

Vi kan alle sammen have gavn af at kende vores reaktioner, når det ene møde overlapper det andet, og opgavelisten vokser.

DM har sammen med Psykologisk Institut på Aarhus Universitet udviklet en test, der stiller skarpt på arbejdspres hos både den enkelte og i et team.

Med udgangspunkt i 20 svar får du en diagnose for din håndtering af pres. Og som medlem af DM kan du også få unikt link til værktøjet, som du og dine kolleger kan bruge. I får med andre ord et fælles analyseresultat og et værktøj til, hvordan I kan blive bedre til at takle arbejdspres sammen. 

I regi af Netværk for tillidsvalgte inviterer vi derfor dig og de kolleger/chefer/mellemledere, du tænker er relevante for drøftelserne, til en workshop. Her bliver I præsenteret for værktøjet af de to drivende kræfter i udviklingen af værktøjet nemlig forsker cand.psych. og Ph.d. Tanja Kirkegaard, AU, og projektleder i DM Karen Plenge Johansen.

Du vil blive klædt på til at sende værktøjet ud til dine kolleger og til at tage dialogen efterfølgende. Hvis du er mest tryg ved at få en konsulent med ud til snakken med kollegerne, finder vi naturligvis ud af det.

Forberedelse

Når du har tilmeldt dig, får du tilsendt et unikt link til en undersøgelse, som du skal udfylde inden workshoppen finder sted. Du skal nemlig bruge analysen af din undersøgelse i workshoppen. 

Målgruppe

Tillidsvalgte, der er medlemmer af DM's netværk for tillidsvalgte, men andre tillidsvalgte (med ledsagere) er også velkomne. 

Du kan læse mere om DM's netværk for tillidsvalgte og tilmelde dig et af netværkene her. 

DM: Arbejdspres og kollegaskab