Til indhold

Online jobsøgningsforløb

Unsplash, Georgie Cobbs

Gratis

Dette online jobsøgningskursus tager udgangspunkt i, hvordan andre har haft succes i deres jobsøgning.

Du vil gennem konkrete opgaver finde din egen vej til en succesfuld jobsøgningsproces, og via effektive værktøjer og simple strategier være i stand til at føre den ud i livet.

På forløbet lærer du at 

  • Ringe på stillingsopslaget og stille de rigtige spørgsmål uden at spilde nogens tid
  • Skrive en fremadrettet ansøgning, der viser din motivation og får dig til samtale
  • Skrive et målrettet CV med resultater, der fanger læseren på under 10 sekunder
  • Udfylde din profil, vælge den rigtige strategi og lande dit næste job via LinkedIn
  • Netværke dig til et job, uanset om du er introvert eller ekstrovert
  • Vise gennemslagskraft og personlighed til jobsamtalen, som får ansættelsesudvalget til at vælge dig

Hvordan foregår det?

  • Du får adgang til en portal med seks online kapitler. Hvert kapitel guider dig gennem jobsøgningen med video, tekst og lyd.  De indeholder alt hvad du skal bruge for at lande dit næste job.
  • Du kan følge kurset via en app, samt på alle telefoner, tablets og computere. Du kan også vælge at lytte til materialet, der indeholder samme lydspor som videoerne. I de fire uger du har adgang til kurset, kan du se kurset så mange gange du har lyst, og lige når det passer dig. Vi sender dig dagligt en mail for hjælpe dig med strukturen.

Kurset er udviklet af jobsøgningsekspert Ricki Nielsen, som løbende indsamler viden gennem sit store rekrutteringsnetværk og de tusindvis af jobsøgende, han møder hvert år. Du kan læse mere om Ricki Nielsen på LinkedIn.

Vi gør opmærksom på, at dit navn og e-mail ved deltagelse, vil blive delt med Ricki Nielsen, og at al data vil blive slettet senest 3 måneder efter forløbet.

Hvem kan deltage

Online forløbet er forbeholdt kandidatstuderende og nyuddannede. Er der ekstra pladser vil ledige have fortrinsret til disse. Du skal være medlem af DM for at kunne tilmelde dig.

Afbud

Bliver du forhindret i at deltage, vil vi gerne have dit afbud så hurtigt som muligt, og senest dagen før arrangementet. Det gør du på Mit DM eller ved at sende en mail til dme@dm.dk. Dette er af hensyn til planlægning og så en anden kan få glæde af din plads.

Information om webinar

Webinaret afholdes via det virtuelle møde- og undervisningsværktøj Zoom. Som deltager, får du tilsendt et link og et password til webinaret via den mailadresse, du har oplyst til DM. Læs om DM’s brug af Zoom

Unsplash, Georgie Cobbs