Introduktion til Mentorprogrammet
Gratis
Overvejer du at blive mentor eller mentee? Mentorrelationen er en ramme for personlig karriereudvikling.
I et mentorforløb skabes der rum og tid til at give mentee sparring om arbejdslivet og karrieren. På informationsmødet gennemgår vi rammerne for mentorordningen, og især hvad mentor og mentee kan forvente af hinanden.
Målet er, at du efter mødet er afklaret om din rolle som mentor eller mentee, og at du kender rammerne for ordningen.
På informationsmødet møder du en af DM’s konsulenter med ansvar for mentorordningen.
Det er obligatorisk at deltage i mødet, hvis du søger om at blive mentor eller mentee. Mødet afholdes som webinar flere gange hvert semester.
Hvem kan deltage
Mentorprojektet henvender sig til medlemmer med en afsluttet kandidatgrad bag sig.
Det er dog også muligt at blive tilknyttet en mentor hvis man som kandidatstuderende mangler under 6 måneder i sin uddannelse, eller hvis man som Ph.d. mangler under 1 år.
Afbud
Bliver du forhindret i at deltage, vil vi gerne have dit afbud så hurtigt som muligt, og senest dagen før arrangementet. Det gør du på Mit DM eller ved at sende en mail til dme@dm.dk.
Dette er af hensyn til planlægning og så en anden kan få glæde af din plads.
Information om webinar
Webinaret afholdes via det virtuelle møde- og undervisningsværktøj Zoom. Som deltager, får du tilsendt et link og et password til webinaret via den mailadresse, du har oplyst til DM. Læs om DM’s brug af Zoom