Gå til sidens indhold

Workshop for selvstændige og freelancere: Prissætning, forhandling – og det gode tilbud

Hvilken timepris skal jeg give, skal jeg give rabat, og hvor meget skal jeg give mig i en forhandling?

Usikkerhed i forhold til prissætning og forhandling er udbredt for både nye og mere erfarne selvstændige rådgivere, frelancere eller kombinatører, der har startet egen nebengeschäft.

På denne workshop bruger vi hinandens erfaringer og kommer hele vejen rundt om priser og forhandling - og arbejder med følgende spørgsmål:

  • Hvordan når jeg frem til mine priser – og hvilke ydelser skal jeg prissætte?
  • Hvornår skal jeg give rabat – og hvornår skal jeg ikke?
  • Kan jeg operere med forskellige priser til forskellige kunder?
  • Hvornår og hvordan kan jeg hæve mine priser over for eksisterende kunder?
  • Hvordan ser det gode tilbud helt konkret ud, så både kunden og jeg er enige om, hvad der skal leveres?
  • Hvad gør jeg i forhold til betalingsbetingelser, transport, rejsetid og udlæg?
  • Hvad kan jeg gøre for at skabe et godt forhandlingsklima med kunden?
  • Er det pinligt eller amatøragtigt at bede om en pause, hvis vi er i gang med en forhandling?
  • Hvad er ydelser med asymmetrisk værdi – og hvordan kan jeg bruge det som element i forhandling?
  • Hvad gør jeg, hvis projektet begynder at gå galt økonomisk. Hvordan tager jeg den diskussion med kunden?

Oplægsholder

Allan J. Christensen, ledelsesrådgiver i Cambiamento, styrer workshoppen.
Allan har +20 års erfaring inden for prissætning og forhandling af rådgivningsydelser. Og har bl.a. været direktør i både Rambøll Management og NIRAS.

Hvem kan deltage

Arrangementet er rettet mod dig, der er medlem af Landsklubben for Freelancere og Selvstændige. 

Information om webinar

Webinaret afholdes via det virtuelle møde- og undervisningsværktøj Zoom. Læs om DM’s brug af Zoom.
Som deltager, får du tilsendt et link og et password til webinaret via den mailadresse, du har oplyst til DM. 

Afbud

Bliver du forhindret i at deltage, skal du melde afbud senest dagen før arrangementet. Det gør du på Mit DM eller ved at sende en mail til dme@dm.dk.

Ved manglende afbud faktureres et udeblivelsesgebyr på kr. 150. Dette sker af hensyn til planlægning, madspild og så en anden kan få glæde af din plads.

Praktiske oplysninger

Tidspunkt 21. september 2020

09.00 - 13.00

Sted Online

Tilmeldingsfrist

20. september 2020

Medlemspris

Gratis

Pris for andre

Kun for medlemmer