Gå til sidens indhold

Sådan fastholder du læringen fra coronakrisen

Udnyt det momentum, du har lige nu til at bringe erfaringerne fra hjemmearbejdet ind i det nye årtusinde. Læs de gode råd og tilmeld dig webinaret, hvor Christian Ørsted sætter gang i drøftelserne.

Christian Ørsted
© Christian Ørsted

Vil du og dine kolleger sikre jer, at I tager alt det bedste med jer fra erfaringerne med hjemmearbejde under coronakrisen? Så har I lige nu i høj grad momentum for at bringe arbejdet ind i det nye årtusinde. Men det kræver noget af både ledelsessiden og medarbejdersiden. Det kræver relationer og tillid, både ledelsen og medarbejderne imellem og imellem medarbejderne.

Derfor kickstarter vi en række arrangementer for tillidsvalgte, som handler om, hvordan I sikrer, at I lokalt tager de bedste erfaringer med jer i fremtiden.

Måske er din ledelse allerede godt i gang med at gennemtænke, hvordan I tilrettelægger jeres fremtidige arbejdstid. Måske har din ledelse brug for, at du som tillidsvalgt sammen med dine kolleger tager initiativet. Lige meget hvad kalder erfaringsopsamlingen på en fælles proces, som hverken medarbejdersiden eller arbejdsgiversiden kan gøre alene. I har brug for hinanden.

For at sætte gang i de lokale drøftelser inviterer vi til webinar med ledelsesrådgiver og bestsellerforfatter, Christian Ørsted, som er højaktuel med bogen ”Fatale forandringer”. Christian Ørsted vil tale ind i den helt unikke mulighed, vi har lige nu for sporskifte i arbejdskulturen:

Hvordan tænker vi arbejde, opgaveløsninger og tilstedeværelse på arbejdet i fremtiden?

  • Hvilke forhindringer kan der være for konkrete aftaler om tilstedeværelse og ændrede opgaveløsninger? 
  • Hvordan sikrer vi en tillidsfuld relation til ledelsen, der er fundamentet for, at vi kan bygge videre på hinandens viden og ideer?

Oplægget har til hensigt at skabe en større forståelse for de rationaler, der kan ligge til grund for ledelsens velvilje - og skepsis - overfor ændringer i arbejdskulturen hos jer.

Den videre drøftelse tager du herefter med dit hold af TR/AMR i dit regionale netværk for tillidsvalgte. Hold øje med datoen via netværkets nyhedsbreve og Facebookside.

Læs mere og tilmeld dig dit netværk for tillidsvalgte

Mødet afholdes via værktøjet Zoom. Tilmeldte får tilsendt login-information sammen med bekræftelse på tilmelding. Oplysningerne sendes til den mailadresse, du har oplyst til DM. Tjek derfor evt. om vi har den rigtige mailadresse på Mit DM.

Læs mere om DM's brug af Zoom

Målgruppe
Oplægget er primært for TR/AMR, men er åbent for andre ansatte både i det private og det offentlige, der ønsker at være medskaber af forandringer på arbejdspladsen.

Om oplægsholderen
Christian Ørsted har i mere end 20 år undervist og rådgivet tusindvis af ledere i danske og internationale virksomheder og organisationer, bl.a. Novo Nordisk, Røde Kors, Coca-Cola, FN, A.P. Møller – Mærsk, Danske Bank, Ørsted (tidl. DONG Energy) og Udenrigsministeriet.

Han er en af Danmarks mest efterspurgte foredragsholdere inden for ledelse, arbejdsmiljø og organisationsudvikling og fungerer som rådgiver for ledelsen i en række danske og internationale virksomheder, offentlige myndigheder og organisationer.

Christian Ørsted er desuden kendt fra medierne bl.a. som fast klummeskribent i Berlingske Business. Han er forfatter til flere ledelsesbøger, senest bestselleren Livsfarlig ledelse, der indtil videre er udkommet i 20. oplag.

Følg Christian Ørsted på twitter: @christianorsted og se mere på Christian Ørsteds hjemmeside. 

Praktiske oplysninger

Tidspunkt 17. august 2020

14.30 - 16.00

Sted Virtuelt møde

Tilmeldingsfrist

17. august 2020

Medlemspris

Gratis

Pris for andre

Gratis