Coronavirus

Du kan bruge DM’s digitale vejledning eller kontakte os, hvis du har spørgsmål til, hvordan virussen påvirker dit arbejdsliv.

Gå til sidens indhold

UDSKYDES! Broen til Fremtiden møder Klimarådet

Kom og hør, hvordan den grønne omstilling konkret kan blive gennemført set fra fagbevægelsen, Greenpeace og Klimarådet.

Den grønne omstilling er en nødvendighed, men vil kræve politisk vilje og et enormt samfundsmæssigt arbejde og engagement. Derfor er fagbevægelsen og grønne organisationer gået sammen i Broen til Fremtiden. Broen til Fremtiden, DM og Greenpeace har inviteret Klimarådet til debat om, hvordan vi helt konkret kommer i gang med omstillingen mod 70 procents reduktion i 2030. Klimarådet er med klimaloven blevet den helt centrale institution i den grønne omstilling.

Torsdag den 26. marts vil Broen til Fremtidens repræsentanter for første gang møde Klimarådet i debat om, hvordan vi bedst kan lykkes med omstillingen. 

Tre oplægsholdere giver hvert et kort oplæg, der indrammer klimadiskussionen.

  • En repræsentant fra Klimarådet vil give sit bud på, hvordan vi kan nå målet om 70 procents reduktion i 2030. Klimarådet har kort forinden arrangementet offentliggjort deres bud på, hvilke virkemidler vi skal have gang i, hvis vi skal leve op til målene i klimaloven.
  • Camilla Gregersen, formand for DM, fortæller, hvorfor fagbevægelsen går ind i klimakampen, og hvordan en retfærdig omstilling kan se ud. Hellere grønne end gule veste.
  • Mads Flarup Christensen, Greenpeaces generalsekretær fortæller om klimakrisens alvor og hvor stort et aftryk, vores livsstil faktisk har, og hvordan omstillingen skal gennemføres globalt og hvilken rolle Danmark spiller i denne globale omstilling.

Efterfølgende vil der være en paneldebat, hvor du kan deltage med spørgsmål.

Målgruppe

Arrangementet er åbent for alle. Man skal tilmelde sig via tilmeldingsmodulet i højre side for, at vi kan sikre den rette forplejning.   

Afbud

Bliver du forhindret i at deltage, bedes du melde afbud senest dagen før arrangementet. Det gør du på www.dm.dk under ”Mit DM” eller ved at sende en mail til dme@dm.dk. Dette sker af hensyn til planlægning, for at undgå madspild og for at give en anden mulighed for at få din plads. Ved manglende afbud faktureres et udeblivelsesgebyr på kr. 150.

Broen til Fremtiden tæller bl.a.:

Blik og Rør, Fadl, FOA,Danmarks Lærerforening, Dansk Magisterforening, Dansk Musiker Forbund, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Psykolog Forening, Danske Bioanalytikere, Danske Fysioterapeuter, Djøf, Farmakonomforeningen, Forbundet Arkitekter og Designere, Forbundet Kultur og Information, Gymnasieskolernes Lærerforening, HK, Ingeniørforeningen – IDA, JA, Kommunikation og Sprog, Kost- og Ernæringsforbundet, Lægeforeningen, Merkonomerne, Pharmadanmark, PROSA, Serviceforbundet, 3F
Samt
Danmarks Naturfredningsforening, Forskernes Klimanetværk, Greenpeace, Mellemfolkeligt Samvirke, NOAH - Friends of the Earth, Så er det nu, Rådet for Grøn Omstilling, 350 Klimabevægelsen i Danmark.

Praktiske oplysninger

Tidspunkt 30. april 2020

16.00 - 18.00

Sted Dansk Magisterforening

Åboulevarden 23
8000 Aarhus C
DNK

Medlemspris

Gratis

Pris for andre

Gratis