Coronavirus

Du kan bruge DM’s digitale vejledning eller kontakte os, hvis du har spørgsmål til, hvordan virussen påvirker dit arbejdsliv.

Gå til sidens indhold

En fremtid som projektleder II - få styr på projektværktøjskassen

Få 10 vigtige projektværktøjer, som giver dig succes med dine projekter.

En fremtid som... - en workshops for nyuddannede
© Dansk Magisterforening

Få træning i vigtige projektværktøjer, som giver dig succes med dine projekter.

Denne heldags workshop er for dig, der ønsker en introduktion til en række vigtige projektværktøjer til planlægning af projektets formål og mål, interessentanalyse, projektorganisation, kommunikationsplan, tidsplan, projektøkonomi og risikoanalyse.

Mange virksomheder skaber forandringer gennem projekter med henblik på at indfri virksomhedens overordnede strategier og mål. Dine kompetencer til at beherske de vigtigste projektværktøjer er en vigtig faktor for, at projekterne bliver en succés.

På workshoppen får du mulighed for at afprøve projektværktøjerne i trygge rammer og udveksle erfaringer med de andre deltagere. Læringen foregår efter princippet: Øvelse gør mester.

Workshoppen er for nyuddannede og andre, som gerne vil i gang med en projektkarriere.

Hvis du er i tvivl om hvorvidt projekter og projektarbejde er noget for dig, kan det anbefales at starte med En fremtid som projektleder I - Kom godt i gang med projektkarrieren.

Underviser

Mikkel Lundstrøm (indehaver af Unik Consult), der har mange års erfaring med projektledelse og uddannelse af projektledere i privat og offentlig virksomhed.

Målgruppe

Workshoppen er for nyuddannede og andre, som gerne vil i gang med projektarbejde i praksis.

Afbud

Bliver du forhindret i at deltage, skal du melde afbud senest dagen før arrangementet. Det gør du på Mit DM eller ved at sende en mail til dme@dm.dk. Ved manglende afbud faktureres et udeblivelsesgebyr på kr. 150. Dette sker af hensyn til planlægning, madspild og så en kollega kan få din plads.

Praktiske oplysninger

Tidspunkt 2. juli 2020

09.30 - 16.30

Sted Aarhussalen

Skt. Knuds Torv 3, 1

8000 Aarhus C
DNK

Tilmeldingsfrist

1. juli 2020

Medlemspris

Gratis

Pris for andre

Kun for medlemmer