Gå til sidens indhold

Styr uden om ledighedsstress I & II

Mange mennesker oplever stress i forbindelse med ledighed - nogle allerede efter kort tids forløb. På workshoppen får du forståelse for, hvordan stress og selvværd gensidigt påvirker hinanden.

Stressfaktorerne er mange: Du skal være jobsøgende under krav fra systemet, du skal håndtere præstationspres/angst, du skal kommunikere på ulige præmisser med ukendt modtager, og du skal også forholde dig til afslag. Kort sagt, presset er stort, kravene er mange.

Det er veldokumenteret, at stress påvirker ens selvværd i negativ retning, og mange oplever følelsen af at bevæge sig ind i en negativ spiral.

Du bliver præsenteret for en række kognitive principper og teknikker, som kan bruges til at blive mere bevidst om egne tanker, følelser og adfærdsmønstre. Hermed kan du få redskaber, der umiddelbart kan anvendes i hverdagen til at forebygge og håndtere ledighedsstress.

Kurset udbydes i to sammenhængende moduler over to dage. Næste modul bliver afholdt 28. august 2019. 

Vi serverer en sandwich til frokost.

Målgruppe
Workshoppen er forbeholdt ledige medlemmer og afholdes i samarbejde med Magistrenes A-kasse.

Afbud
Bliver du forhindret i at deltage, skal du melde afbud senest dagen før arrangementet. Det gør du på www.dm.dk under ”Mit DM” eller ved at sende en mail til dme@dm.dk. Ved manglende afbud faktureres et udeblivelsesgebyr på kr. 150. Dette sker af hensyn til planlægning, madspild og så en kollega kan få din plads.

 

Praktiske oplysninger

Tidspunkt 21. august 2019

10.00 - 15.00

Sted Akademikerhuset

Peter Bangs Vej 30
2000 Frederiksberg
DNK

Tilmeldingsfrist

19. august 2019

Medlemspris

Gratis

Pris for andre

Kun for medlemmer

Log ind og tilmeld venteliste