Gå til sidens indhold

LinkedIn som karriereredskab

LinkedIn er et centralt værktøj i den digitale virkelighed. Kom med og lær, hvordan du kan komme i gang med at udbygge dit professionelle netværk og profil.

Bruger du LinkedIn effektivt nok? Eller er du ny på det sociale medie for professionelle? Så gi’ dine karrieremuligheder et boost med dette inspirationskursus om LinkedIn som karriereredskab.

I vores digitale virkelighed er det vigtigt at have en solid professionel online identitet – og her er LinkedIn et centralt værktøj. LinkedIn kan give dig et personligt brand, ny viden og et godt professionelt netværk, hvis du formår at optimere din tilstedeværelse. Men hvordan kommer du igang med at opbygge eller udbygge dit professionelle netværk og profil?

Workshoppen har til formål at styrke din karriere ved at give dig et forspring med netværk og jobsøgning. Du får vejledning i, hvordan du kan præsentere dig selv, dine kompetencer og interesser på den bedst mulige måde. Vi kommer også omkring konkrete værktøjer og metoder til professionelt netværksarbejde i både off- og online sammenhænge. Du får inspiration til at udvikle din egen tilgang til networking, gode råd om at skabe nye forbindelser på LinkedIn og tips til hvordan du får adgang til den nyeste faglige viden via grupper, virksomhedsprofiler eller målrettede søgninger.

 

Ved workshoppen får du:

- Nye metoder til at netværke digitalt

- Inspiration til opbygning af din online identitet

- Konkrete tips til at forbedre dit udbytte af LinkedIn

- Teknisk input til bl.a. privatlivsindstillinger

 Du er velkommen til at medbringe computer, tablet el.lign, men det er ikke en forudsætning for deltagelse.

Om underviseren
Mads Svaneklink er underviser og rådgiver fra Analog København - der arbejder med øgede analog læring i en digital virkelighed. Mads har igennem undervisningen fokus på, hvordan man tager kontrollen (tilbage) fra de digitale systemer. Mads har en baggrund som analysemedarbejder på IT-Universitet og udviklingskonsulent i Industriens Uddannelser og er Cand Soc fra CBS og Bsc.Geo fra Aalborg Universitet. 

Praktiske oplysninger

Tidspunkt 23. april 2019

17:00 - 20:00

Sted Dansk Magisterforening

Peter Bangs Vej 30
2000 Frederiksberg
DNK

Tilmeldingsfrist

6. april 2019

Medlemspris

Gratis

Pris for andre

Kun for medlemmer

Log ind for at tilmelde