Gå til sidens indhold

Fyraftensmøde: Sådan kan akademikerne skabe værdi i private virksomheder

Hvordan skal samspillet mellem universiteterne og de mindre virksomheder være i fremtiden? Til vores fyraftensarrangement diskuterer vi, hvordan akademikere og akademisk viden kan være en kilde til værdiskabelse der, hvor man ikke typisk har tænkt i at ansætte universitetsuddannede.

Forholdet mellem universiteterne og omverdenen har forandret sig markant de sidste årtier. I takt med at optaget på universiteterne er steget i løbet af 90’erne og 00´erne, har arbejdsmarkedet for akademikere udviklet sig i nye retninger. Hvor universitetsuddannede tidligere i høj grad fandt ud i offentlige stillinger, søger flere og flere nu mod ansættelse i mindre private virksomheder, som ikke traditionelt har ansat universitetsuddannede.

Samtidig diskuteres forskning i den danske debat i stigende grad i lyset af dens bidrag til for eksempel teknologisk innovation og økonomisk udvikling.

Samspillet mellem forskningsinstitutionerne og erhvervslivet er således i høj grad til forhandling i disse år, men hvor står vi egentlig i forhold til at bringe den viden, som forskning og uddannelse skaber, i spil? Hvordan klæder vi de studerende på til at stå stærkt på arbejdsmarkedet samtidig med, at vi bevarer kritiske universitet? Og hvordan sørger vi for, at akademisk viden finder vej ind i de sammenhænge, hvor den ikke tidligere har været stærkt repræsenteret?

På fyraftensmødet kan du få to skarpe perspektiver på de spørgsmål. Vi lægger ud med to stærke oplæg og afslutter med en diskussion af forholdet mellem universitet, erhvervsliv og samfund.

 

Program

17.00 – 17.10 Introduktion og præsentation af oplægsholdere

17.10 – 17.40 Kristina Falkvist

17.40 – 18.10 Sarai Løkkegaard

18.10 – 18.25 Pause

18.25 – 19.00 Samtalesalon og diskussion

Mød oplægsholderne

Kristina Falkvist har arbejdet med rekruttering, genplacering og karriererådgivning af akademikere gennem de sidste 16 år. Hun er specialist i at bygge bro mellem SMV´er og højtuddannede og arbejder til daglig på ”Akademikerkampagnen” i hovedorganisationen Akademikerne, hvor fokus er at skabe endnu flere karrieremuligheder for akademikere. Kristina er blandt andet medforfatter til læringsbogen ”Akademikerens guide til job i små og mellemstore virksomheder”.

Sarai Løkkegaard er post.doc i Humanomics Research Centre og har arbejdet med forskning og uddannelse de sidste 10 år. Hun har en ph.d. i forskningsformidling og har fokuseret særligt på at afdække SMV’ers arbejdsvilkår, vidensbehov og relation til universitetet.

Praktiske oplysninger

Tidspunkt 2. maj 2019

17:00 - 20:00

Sted Dansk Magisterforening

Peter Bangs Vej 30
2000 Frederiksberg
DNK

Tilmeldingsfrist

1. maj 2019

Medlemspris

Gratis

Pris for andre

Kun for medlemmer

Log ind for at tilmelde