Gå til sidens indhold

Diplomuddannelse Trivselsekspert - Ledelse af social kapital

Er du også optaget af din og dine kollegers trivsel i arbejdslivet? Er der pres på i dagligdagen, og kunne du godt tænke dig, at få bedre indflydelse på de rammer og forhold, der præger jeres hverdag? Så meld dig til dette diplommodul og få viden om, hvad der skal til for, at netop jeres arbejdsplads bliver et godt sted at være.

Gennem indsigt i forskningsbaseret viden om socialt og organisatorisk arbejdsmiljø samt social kapital får du viden og redskaber til, hvordan du kan bidrage til, at jeres arbejdsplads og arbejdsfællesskaber bliver præget af tillid, samarbejde og god kommunikation. Gennem casebaseret undervisning og øvelser får du mulighed for at arbejde i dybden med de konkrete problemstillinger, du er optaget af. Forløbet kan afsluttes med en skriftlig eksamensopgave.

Modulet hedder ’Ledelse af social kapital’ og udgør 5 ECTS på Diplomuddannelse i Ledelse.
Underviser er konsulent, cand.mag. Hanne V. Moltke og arbejdsmiljøkonsulent i DM Søren Bjerregaard Kjær.

Uddannelsen foregår i samarbejde med Professionshøjskolen Absalon. Uddannelsesforløbet afsluttes med en skriftlig opgave, der bliver bedømt. Det er frivilligt, om man ønsker at aflevere opgave til bedømmelse.

Diplomuddannelsen forløber som internat og er for både AMR, TR og TRS. Hvis du er TR eller TRS, skal du have gennemført TR-grunduddannelsen for at deltage.

Praktiske oplysninger

Tidspunkt 14. maj 2019 - 16. maj 2019

10:00 - 16:00

Sted Huset

Hindsgavl Allé 2
5500 Middelfart
DNK

Tilmeldingsfrist

30. april 2019

Medlemspris

Gratis

Pris for andre

Kun for medlemmer

Log ind for at tilmelde