Til indhold

Nej-klubben: Stop kvinders vej mod karrierens blindgyde

Lise Vesterlund

Gratis

Foredrag med Lise Vesterlund om ikke-forfremmende arbejdsopgaver, og hvordan man skaber ligestilling på arbejdspladsen

Er kvinder bedre til at udføre ikke-forfremmende arbejdsopgaver, eller er skævvridningen i fordelingen af disse et udtryk for manglende ligestilling på arbejdspladsen?

På de fleste arbejdspladser sætter man pris på, at der bliver afholdt julefrokost, at nye kollegaer bliver oplært grundigt, og at der bliver indsamlet penge til gaver til runde fødselsdage og andre mærkedage. På de fleste arbejdspladser er det også ofte kvinderne, der sørger for at dette kommer til at ske. Ikke fordi kvinderne har mere tid eller er bedre til disse opgaver, men blot fordi de er kvinder.

Nej-klubben siger nej til ikke-forfremmende arbejdsopgaver

Nej-klubben blev stiftet af professorerne Linda Babcock, Brenda Peyser, Lise Vesterlund og Laurie Weingart. På baggrund af mere end ti års banebrydende forskning dokumenterer de, at kvinder oftere forventes at udføre ikke-forfremmende opgaver på baggrund af deres køn. Dette er med til at bevare ubalancen i forhold til ligestilling på arbejdspladsen, og det efterlader kvinderne overbebyrdede. Det går i sidste ende også ud over virksomheden som mister indtægter og ikke får udnyttet det fulde potentiale af deres talenter.

Nej-klubben kommer med konkrete forslag og guides til, hvordan man kan lave små, men væsentlige ændringer på arbejdspladsen, så den samlede arbejdsbyrde fordeles, og deres skabes mere ligestilling mellem kønnene.

Til foredraget vil en af bogens fire forfattere, Lise Vesterlund fortælle om, hvad ikke-forfremmende arbejde er, hvordan og hvorfor det påvirker kvinder disproportionalt, samt hvilke forandringer det kræver fra arbejdspladsens side at gøre op med denne skæve fordeling. Hun vil også komme ind på, hvordan både virksomheden og ledelsen kan drage fordel af og vækste på at ændre på måden, hvorpå de fordeler og belønner arbejde.

Nej klubben

Lise Vesterlund

Professor i økonomi ved University of Pittsburgh og leder af Pittsburgh Experimental Economics Laboratory (PEEL) og Behavioral Economic Design Initiative (BEDI). Hun er hertil også Research Associate ved The National Bureau of Economic Research.
Lise Vesterlund er medforfatter af bogen ”Nej-klubben. Et opgør med kvinders karriere-hæmmende arbejde”, og har herudover bidraget med indflydelsesrig forskning om kønsforskelle i avancement på arbejdspladsen som bl.a. er blevet fremhævet internationalt af The New York Times, The Guardian, Wall Street Journal, The Washington Post, The Economist og The Financial Times, men også herhjemme i Politiken, Berlingske, Jyllands-Posten og Zetland.

Afbud

Bliver du forhindret i at deltage, vil vi gerne have dit afbud så hurtigt som muligt, og senest dagen før arrangementet. Det gør du på Mit DM. Dette er af hensyn til planlægning og så en anden kan få glæde af din plads.

Information om webinar

Webinaret afholdes via det virtuelle møde- og undervisningsværktøj Zoom. Som deltager får du tilsendt et link og et password til webinaret via den mailadresse, du har oplyst til DM. Læs om DM’s brug af Zoom

Optagelse af webinar

Som udgangspunkt har DM valgt ikke at optage alle online arrangementer. Det skyldes flere og ofte forskellige ting – dels har oplægsholderen rettighederne til oplægget, dels skal DM efterleve persondataloven og sidst, men ikke mindst prioriterer vi den nære og fortrolige oplevelse på vores kurser og workshops, hvad enten det afholdes online eller fysisk.

Nogle gange får vi lov til at optage et arrangement, og så deles det efterfølgende med de tilmeldte til arrangementet på Mit DM i en kort periode. 

Lise Vesterlund