Til indhold

Tåsinge Frugthave

Mogens Victor Andersen
© Mogens Victor Andersen

Gratis

En besøgshave med fokus på praktisk viden om økologisk dyrkning og brug af gamle frugtsorter.

En gang var Tåsinge hele Danmarks frugthave med en stor sortsrigdom inden for æbler og pærer. Med effektiviseringen af frugtavlen var sortsrigdommen nær gået tabt, men heldigvis nåede biologilæreren fra Tåsinge, Bent Nielsen, at indsamle over 400 historiske æblesorter i tiden fra 1990'erne til han kom på plejehjem i 2015.

Dette værdifulde arbejde kom heldigvis ikke til at ophøre med Bent, idet foreningen Tåsinges Ildsjæle opstod. Udover at redde Bent's æblesamling havde foreningen en vision om at etablere en besøgshave, der skulle udvikles til at være et centrum for praktisk viden om økologisk dyrkning og brug af gamle frugtsorter. Det blev til Tåsinges Frugthave der udover at være en æstetisk oplevelseshave også skal danne rammen for formidling af gamle frugtsorter og Tåsinges frugtavlshistorie. 

Samkørsel

DM BIO netværk opfordrer til samkørsel. Se tilvalg ved tilmelding om man henholdsvis ønsker eller kan tilbyde kørsel.

Send en mail til Cathrine Norup (cano@dm.dk) med information om, hvilken station det er muligt at samle deltagere op.

Nærmere information vil følge op til arrangementet.

Kom og besøg Tåsinge Frugthave, hvor vi mærker historiens vingesus fra æbletræerne og hører om baggrunden for stedet, om foreningens arbejde - både det praktiske og organisatoriske - og om nogle af de gamle æblesorter. Måske er vi heldige at finde ud af, om man kan smage forskel på nogle af sorterne.

Dansk Hortonomforening byder på sandwich og vand undervejs, og du er velkommen til at tilmelde en ledsager.

Hvem er vært?

Dansk Hortonomforening
- et DM BIO netværk

Hvem er DM BIO?

DM BIO er et fagligt fællesskab, der vil udvide din horisont og inspirere til, at grønne fagligheder samles, vidensdeler og debatterer det, der rører sig. Fra natur, klima, miljø og bæredygtighed til by- og arealplanlægning, teknologi og fødevarer. DM BIO er et resultat af fusionen mellem DM, JA og DSL, som har samlet kræfterne for at bidrage til at forme fremtidens arbejdsmarked med viden i fokus.

Læs mere om DM BIO

Afbud

Du bedes melde afbud på MitDM senest to dage før arrangementets afholdelse. Ved manglende afbud faktureres et udeblivelsesgebyr på kr. 200 per dag.

Kontakt

Cathrine Norup
Kontorfuldmægtig

Telefon: 3815 6734
Mail:
cano@dm.dk

Mogens Victor Andersen
© Mogens Victor Andersen