Plantedrik - en del af den grønne omstilling
Gratis
DRYK er en 3 år gammel iværksættervirksomhed, som udvikler og markedsfører plantedrikke baseret på havre og ærter af meget høj kvalitet.
DRYK's produkter er klarificeret som 3. generations plantedrikke. Det vil sige, at produkterne erstatter animalsk mælk stort set 1:1. Hvilket betyder, at skiftet fra mælk til plantedrik er et let skifte til et mere klimavenligt produkt for forbrugeren. Med DRYK udledes ca. 70% mindre CO2 og mindst lige så vigtigt, så skabes der mere plads til natur.
Det kræver ca. 10 m2 jord at producere en liter komælk. På det samme areal, kan der - ifølge Oxford University - produceres 11 liter plantedrikke. Som led i DRYK's DNA er det derfor også naturligt for virksomheden at samarbejde med Den Danske Naturfond, så vi sammen kan sikre mere plads til naturen - for evigt.
DRYK leverer i dag plantedrik til alle de førende foodservice virksomheder herunder: Hørkram, AB Catering og Dagrofa. Kundebasen indeholder blandt andet Lagkagehuset, Copenhagen Coffee Lab, Riccos Cafeer, Original Coffee og Coffee Collective. Dryk forventer at styrke deres samarbejde yderligere med den kommende lancering af en økologisk plantedrik, hvor de dækker en stor efterspørgsel på markedet.
Produkterne distribueres til 21 lande i Asien, Mellemøsten og Europa. Sortimentet består i dag af 5 forskellige varianter af plantedrikke, og kvaliteten er blandt den bedste i verden og specielt i kaffemarkedet, har DRYK oplevet stor succes, grundet produkternes evne til at performe.
Virksomheden har kontor på havnen i Køge, og herfra styrer 14 medarbejdere alt fra salg, marketing, logistik, udvikling og økonomi.
DRYK får i dag produceret produkterne hos en svensk samarbejdspartner, men virksomheden forventer at etablere egenproduktion i Danmark inden for nogle få år. Virksomheden har allerede investeret et betydeligt beløb i projekteringen af en ny fabrik, som forventes at stå klar om 3-4 år.
Denne eftermiddag er det iværksætter og administrerende direktør, Christian Christensen, der vil fortælle om sin rejse fra iværksætter til i dag at eksportere et produkt til hele verden, som oven i købet er bæredygtigt og passer på naturen, men også om alle de "up's and down's", man undervejs løber ind i.
Hvem er vært?
DM BIO-Projektledere
- et DM BIO netværk
Hvem er DM BIO?
DM BIO er et fagligt fællesskab, der vil udvide din horisont og inspirere til, at grønne fagligheder samles, vidensdeler og debatterer det, der rører sig. Fra natur, klima, miljø og bæredygtighed til by- og arealplanlægning, teknologi og fødevarer. DM BIO er et resultat af fusionen mellem DM, JA og DSL, som har samlet kræfterne for at bidrage til at forme fremtidens arbejdsmarked med viden i fokus.
Afbud
Bliver du forhindret i at deltage, vil vi gerne have dit afbud så hurtigt som muligt, og senest dagen før arrangementet. Dette er af hensyn til planlægning og så en anden kan få glæde af din plads.
Kontakt
Cathrine Norup
Møde- og kursussekretær
Telefon: 3815 6734
Mail: cano@dm.dk