Kan man dyrke vanilje i Danmark?
Svaret er JA, hvis man laver det rigtige setup, lægger den nødvendige energi, økonomi og passion i det!
Ann Sofie & Jakob Forssling er startet op med en 40’ container, der står lidt syd for Slagelse.
I denne container etablerede de vækstlys, ventilation til styring af varierende temperaturer henover døgnet, fugt- og CO2-styring. Nu kunne 20 vanilje-stiklinger flytte ind, og uden at spoile noget kan det godt afsløres, at forarbejdet var givet godt ud.
I sommeren 2022 har Dansk Vanilje udvidet dette anlæg med en 215 m2 produktionsfacilitet, hvor der snart er grønt af små vaniljestiklinger. Vanilje bliver primært dyrket i Madagaskar og Mexico, og derfor er der meget, der skal være helt rigtigt for at få planten til at blomstre.

Inden der kan høstes vanilje, skal planten bestøves, og det kræver planlægning. Bestøvningen skal nemlig ske mellem fire og seks timer fra, at vaniljeblomsten springer ud, ellers så går den tabt. Bestøvningen skal foregå i hånden - det gør den i hele verden. Så al vanilje, der kan købes, er bestøvet i hånden!

Ann Sofie fortæller denne aften om projektet og de udfordringer, der følger med i dyrkningen af en tropisk plante i Danmark.
Planen er, at Ann Sofie har en lille plante med, så den kan opleves "live".
Netværket byder på en sandwich, vand og kaffe.
Hvem er vært?
DM BIO- Projektledere
- et netværk i DM BIO
Hvem er DM BIO?
DM BIO er et fagligt fællesskab, der vil udvide din horisont og inspirere til, at grønne fagligheder samles, vidensdeler og debatterer det, der rører sig. Fra natur, klima, miljø og bæredygtighed til by- og arealplanlægning, teknologi og fødevarer. DM BIO er et resultat af fusionen mellem DM, JA og DSL, som har samlet kræfterne for at bidrage til at forme fremtidens arbejdsmarked med viden i fokus.
Afbud
Du bedes melde afbud på MitDM senest to dage før arrangementets afholdelse. Ved manglende afbud faktureres et udeblivelsesgebyr på kr. 200 per dag.