JA og DSL er fusioneret med DM

Fusionen er trådt i kraft 1. januar 2023. Læs mere

Til indhold

Skriv en ansøgning der virker

Christin Hume, Unsplash
© Christin Hume, Unsplash

Gratis

Få tips til at lave en målrettet og effektiv ansøgning

Når du søger et opslået job, skal du sætte dig ind i hvem arbejdsgiver er, hvad de efterspørger og hvordan du passer ind i det de laver. På dette lille crash course får du gode råd og inspiration til, hvordan du gør, så du kan komme til jobsamtale oftere.

For at kunne lave en god ansøgning eller et godt cv er det vigtigt at forstå, hvilket formål de hver især tjener, og hvordan arbejdsgiver bruger dem i ansøgningsprocessen. Der findes intet endeligt svar på, hvordan de præcis skal se ud, men der er visse ting, du kan være opmærksom på, der virker bedre end andre.

Den viden har vi samlet i dette webinar, hvor du får en masse fif til, hvordan du kan skrive mere målrettet til og om virksomheden og dig selv. Webinaret består af oplæg med plads til spørgsmål og diskussion. Der findes ikke stålsatte sandheder i denne disciplin, så vi kommer også til at bruge hinandens erfaringer undervejs.

Hvem kan deltage?

Målgruppen er alle, der aktuelt er i gang med at søge (nyt) job. Har du stor erfaring med jobsøgning, kommer dine erfaringer også i spil undervejs.

Hvem kan du møde?

Underviser på workshoppen er Jonas Thing, der er karriererådgiver hos DM. Jonas har arbejdet professionelt med jobsøgning i mere end 20 år, både i rekrutteringsbranchen og i flere fagforeninger. Han er en erfaren sparringspartner, der hvert år læser hundredvis af ansøgninger med henblik på at hjælpe DMs mange medlemmer med deres jobsøgning.

Information om webinar

Webinaret afholdes via det virtuelle møde- og undervisningsværktøj Zoom. Som deltager får du tilsendt et link og et password til webinaret via den mailadresse, du har oplyst til DM. Læs om DM’s brug af Zoom

Afbud

Bliver du forhindret i at deltage, vil vi gerne have dit afbud så hurtigt som muligt, og senest dagen før arrangementet. Det gør du på Mit DM. Dette er af hensyn til planlægning og så en anden kan få glæde af din plads.

Christin Hume, Unsplash
© Christin Hume, Unsplash