JA og DSL er fusioneret med DM

Fusionen er trådt i kraft 1. januar 2023. Læs mere

Til indhold

Kan kål og kikærter klare klimakrisen?

Unplash

Bliv klogere på vanens magt i en tid, hvor vi opfordres til at spise mere plantebaseret for klimaet skyld.

De almindelige forbrugere bliver tillagt ansvar for at være med til at ”løse” klimakrisen ved at lægge deres madvaner om og spise langt mere plantebaseret. Men forskningen i forbrugsvaner viser, at det ikke er så ligetil!  

Webinaret gennemgår, hvad forbrugeradfærd er, hvad madvaner er, hvordan begge dele bliver vedligeholdt, og hvordan de kan ændres i retning af mere plantebaseret mad. Vi kommer også omkring, hvordan forskellige virkemidler inden for området mad og klima fungerer. 

Det vil du få: 

  • Indsigt i vanens magt ift. forbrugsvaner, når det kommer til mad 
  • Hvordan forbrugeradfærd og madvaner vedligeholdes og kan ændres i en retning af mere plantebaseret mad.  
  • Indsigter i forskellige virkemidler, og hvordan de fungerer.  

Fremtidens fødevarer 

Fremtidens Fødevarer er en mini-webinarserie med tre afsnit under konceptet DM BIO ONLINE. I miniserien dykker vi ned i de plantebaserede fødevarers fremtid, herunder hvordan de bør se ud (‘laboratoriekød vs. kikærter'), virksomhedernes motivation for at øge andelen af plantebaserede fødevarer samt forbrugerperspektivet, når vi står over for valget om mad fra planter eller dyr.  

Du tilmelder dig de andre oplæg i serien her: 

Bente Halkier 

Bente Halkier er professor ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Hun har i de sidste 25 år forsket i forbrugernes håndtering af, når deres madvaner bliver problematiseret via forskellige samfundsmæssige diskussioner så som klima, miljø, risiko, sundhed og kvalitet. Bente Halkier har publiceret en lang række artikler om emnet i f.eks. ”Journal of Consumer Culture”, ”Appetite” og ”Consumption and Society”. Hun er i øjeblikket leder af eller med i flere projekter, som handler om klima og madforbrug, f.eks. ”Sociale drivkræfter og barrierer for klimavenlig kost”, i samarbejde med Danmarks grønne tænketank Concito og finansieret af Velux Fonden. Bente Halkier er medlem af Klimarådet, hvor hun er eksperten på adfærd. 

Er du forhindret i at deltage?
Så frygt ikke! Du kan nemlig tilmelde dig som ”jeg kan ikke på dagen, men vil gerne have videoen eftersendt”. Du trykker blot på ’tilmeld’ og vælger den mulighed, der passer dig. På den måde, kan du se webinaret, når du får tid. Vær dog opmærksom på, at videoen slettes efter 30 dage.”

Hvem er DM BIO?

DM BIO er et fagligt fællesskab, der vil udvide din horisont og inspirere til, at grønne fagligheder samles, vidensdeler og debatterer det, der rører sig. Fra natur, klima, miljø og bæredygtighed til by- og arealplanlægning, teknologi og fødevarer. DM BIO er et resultat af fusionen mellem DM, JA og DSL, som har samlet kræfterne for at bidrage til at forme fremtidens arbejdsmarked med viden i fokus.

Læs mere om DM BIO

Afbud

Bliver du forhindret i at deltage, vil vi gerne have dit afbud så hurtigt som muligt, og senest dagen før arrangementet. Det gør du på Mit DM. Dette er af hensyn til planlægning og så en anden kan få glæde af din plads.

Unplash