Til indhold

En fremtid i kommunen eller i staten? - Webinar 4

Unsplash, Sigmund
© Unsplash, Sigmund

Gratis

Ledelse af projekter i en offentlig kontekst – en helt særlig disciplin som du kan lære at mestre

Styrk dine muligheder og kompetencer til en karriere i det offentlige gennem en webinarrække, hvor vi sætter fokus på opgaverne og rollen som AC’er i kommuner og stat.

Mange unge akademikere får job som AC’er i det offentlige Danmark. Udover at få et job med udfordringer, dilemmaer og ofte hurtige beslutninger – så er de også en del af et offentligt fællesskab, som er præget af styringslogikker, lovgivninger og ’måder at gøre tingene på’, som ikke altid er lige nemme at få hånd om.

Deltag på en række webinarer om, hvordan du kan styrke dine muligheder og navigere som AC’er mellem politik, jura, økonomi og egen faglighed – og ikke mindst kommunikation som disciplin.

I samarbejde med Komponent tilbyder DM fire webinarer i efteråret, hvor vi sætter fokus på rollen og nogle af de centrale kompetencer, som det offentlige arbejdsmarked efterspørger. Du kan deltage på et enkelt eller flere webinarer alt efter hvad der har din interesse.

Webinar 4

Den nyeste forskning viser, at selvom de traditionelle projektværktøjer til styring af projekter fortsat har sin berettigelse, også i en offentlig kontekst, så kalder offentlig projektledelse også på en langt dybere forståelse for de logikker, der gør sig gældende i udfoldelsen af projekter mellem borgere, politikere og forvaltninger som interessenter.

Den relationelle koordinering bliver afgørende også i de organisationer og hierakier, der rummer forskellige mennesker, som alle har deres behov og præferencer. 

På webinaret møder du en chefkonsulent, som præsenterer hovedtankerne fra sin nye bog om projekter i det offentlige. Her får du viden og indsigt, som du ikke får på et traditionelt projektstyringskursus eller uddannelse.

Underviser

Webinarerne udbydes i samarbejde med Komponent – Kommunernes udviklingscenter, hvor chefkonsulenterne Martin Nielsen og Thøger Terp vil være gennemgående facilitatorer. På de enkelte webinarer vil der desuden deltage eksperter og praktikere som oplægsholdere.

Webinarerne veksler mellem oplæg og gruppedialoger, hvor du forventes at arbejde aktivt sammen med de andre deltagere.

Målgruppe

Webinarerne er målrettet kandidatstuderende, nyuddannede og nye på arbejdsmarkedet.

Møderække

28. oktober 2022 – Webinar 1

15. november 2022 - Webinar 2

28. november 2022 – Webinar 3

15. december 2022 – Webinar 4

Information om webinar

Webinaret afholdes via det virtuelle møde- og undervisningsværktøj Zoom. Som deltager får du tilsendt et link og et password til webinaret via den mailadresse, du har oplyst til DM. Læs om DM’s brug af Zoom

Afbud

Bliver du forhindret i at deltage, vil vi gerne have dit afbud så hurtigt som muligt, og senest dagen før arrangementet. Det gør du på Mit DM. Dette er af hensyn til planlægning og så en anden kan få glæde af din plads.

Unsplash, Sigmund
© Unsplash, Sigmund