Til indhold

Vild vegetation fra Veg Tech i Ørestaden

Ulrik Reeh
© Ulrik Reeh

På cykel ud og se på vild vegetation i form af bl.a. vegetationsmåtter

Turguide er Ulrik Reeh, biolog, ph.d. og direktør for Veg Tech A/S, som har været med hele vejen siden anlæggelsen af nogle af de første grønne tage og vilde urtebeplantninger i Ørestaden i starten af 00’erne.

Deltagerne mødes ved Bella Center Metrostation, hvorfra de cykler gennem flere boligkvarterer anlagt inden for de seneste år med vild vegetation i form af vegetationsmåtter og plugplanter fra Veg Tech omkring åbne regnvandssystemer af kanaler og søer.

Foran Rambølls hovedsæde finder vi et eng- og bakkelandskab anlagt med måtter helt ind under den hævede metrobane.

Turen slutter ved 8-tallet med de berømte, stejle sedumtage og søerne i den sydligste del af Ørestaden, indrammet af Veg Tech’s bredmåtter med blomstrende sumpplanter.

Studieturen er en opfølgning på et foredrag, som BIO’s netværk for Haveentusiaster afholdte i februar. Man kan dog sagtens deltage i det kommende arrangement uden at have været til den første seance.

For dem der har lyst afsluttes turen med en sandwich på Cafe 8tallet med udsigt over Kalvebod Fælled – se nærmere ved tilmelding.

Hvem er vært?

Netværk for Haveentusiaster - et BIO netværk

Hvem er BIO?

BIO er et fagligt hjemsted for dig, der arbejder med eller i natur og miljø. Et fællesskab, der vil udvide din horisont og inspirere til, at grønne fagligheder samles, vidensdeler og debatterer det, der rører sig. Fra natur, klima, miljø og bæredygtighed til by- og arealplanlægning, teknologi og fødevarer. BIO er et tæt samarbejde mellem de tre faglige organisationer DM, JA og DSL. Læs mere om BIO.

Afbud

Bliver du forhindret i at deltage, skal du melde afbud senest dagen før arrangementet. Det gør du på Mit DM eller ved at sende en mail til dme@dm.dk.

Ved manglende afbud faktureres et udeblivelsesgebyr på kr. 150. Dette sker af hensyn til planlægning, madspild og så en anden kan få glæde af din plads.

Ulrik Reeh
© Ulrik Reeh