Til indhold

Få din bog til at leve

Unsplash, Fang Wei Lin

Venteliste

Drømmer du om at skrive en bog? Eller er du allerede i gang? Hvad enten dit projekt er en fagbog, essays, en roman eller noveller, så er dette en workshop for dig.

Du får tips og råd fra en romanforfatter, en historiker og en journalist til at komme i gang med research, skrivning og strukturering af dit materiale. Du får også viden om, hvordan du henvender dig til et forlag og øger din chance for at slippe gennem nåleøjet.     

På workshoppen lærer du

  • Hvad der giver en god skrive-og arbejdsproces.
  • Hvordan man researcher til en historisk bog, en roman og en dokumentarisk bog.
  • Hvordan du strukturerer dit materiale.
  • Hvordan du finder et forlag - eller hvad du skal tænke på, hvis du vælger at udgive selv.

Kurset veksler mellem teoretiske oplæg og korte øvelser. 

Undervisere

Helle Merete Brix er journalist, forfatter, tidligere litteraturanmelder ved Weekendavisen og mangeårig underviser i creative writing. Har udgivet fagbøger, debatbøger og bøger med afsæt i det selvbiografiske. Skriver for tiden på en roman.

René Karpantschof er ph.d., sociolog, historiker og forfatter. Har i de senere år turneret Danmark rundt med sin anmelderroste bog De stridbare danskere. Efter enevælden og før demokratiet 1848-1920. Arbejder lige nu på en opfølger til bogen, der omhandler mellemkrigstiden.

Johanne Mygind er dokumentarist, journalist og forfatter. Har en fortid på bl.a. Weekendavisen, Information og P1. Debuterede som skønlitterær forfatter i 2021 med romanen Kærlighedens år, en fortælling om mødre og døtre og kampen for frigørelse gennem tre generationer. Bogen er på listen over 2021´s bedste bøger i Kristeligt Dagblad og Information.

Hvem kan deltage

Alle DM medlemmer, som overvejer at skrive en bog og har brug for et skub for at komme videre i processen.

Afbud

Bliver du forhindret i at deltage, skal vi have dit afbud senest 48 timer før arrangementets afholdelse. Det gør du på Mit DM.

Ved manglende afbud faktureres et udeblivelsesgebyr på kr. 200. Dette er af hensyn til planlægning, madspild og så en anden kan få glæde af din plads.

Unsplash, Fang Wei Lin