Til indhold

Hologenomics – fremtidens svar på bæredygtige fødevarer?

Morten Limborg, SUND KU
© Morten Limborg, SUND KU

Gratis

Kunne du tænke dig at vide, hvordan vi mindsker brugen af antibiotika i den animalske fødevareproduktion og samtidig bevarer en høj dyrevelfærd?

Så vær med, når Morten Limborg, Luisa Bay Nielsen og Caroline Sophie Wolters Petersen fra Center for Evolutionary Hologenomics fortæller om de mange muligheder ved hologenomics.

Center for Evolutionary Hologenomics åbnede i 2020 og sloganet for det nye grundforskningscenter er ”Hologenomics: Genfortælling af livets historie”. De seneste års forskning har nemlig gjort det tydeligt, at mikrobiomet, dvs. alle de mikroorganismer der lever i og på dyr og planter, har en kolossal betydning for hvordan værtsplanten eller værtsdyret fungerer.

For at kunne bidrage til en mere bæredygtig fødevareproduktion, en høj dyrevelfærd og besvare mange af de store spørgsmål inden for biologien og lægevidenskaben, er det ikke nok kun at kigge på dyrene og planternes eget DNA; man bliver nødt til at tage samspillet med mikroorganismerne med i betragtning.

Således er hologenomics et forholdsvist nyt og potentielt revolutionerende forskningsfelt, som dagens foredragsholdere fra Center for Evolutionary Hologenomics vil give et indblik i. Vi skal høre om spændende fremtidsperspektiver inden for både evolution, dyreadfærd og fødevareproduktion.

Hilsen

BIO

Hvem er BIO?

BIO er et fagligt hjemsted for dig, der arbejder med eller i natur og miljø. Et fællesskab, der vil udvide din horisont og inspirere til, at grønne fagligheder samles, vidensdeler og debatterer det, der rører sig. Fra natur, klima, miljø og bæredygtighed til by- og arealplanlægning, teknologi og fødevarer. BIO er et tæt samarbejde mellem de tre faglige organisationer DM, JA og DSL. Læs mere om BIO.

Afbud

Bliver du forhindret i at deltage, vil vi gerne have dit afbud så hurtigt som muligt, og senest dagen før arrangementet. Det gør du på Mit DM eller ved at sende en mail til dme@dm.dk. Dette er af hensyn til planlægning og så en anden kan få glæde af din plads.

Morten Limborg, SUND KU
© Morten Limborg, SUND KU