Løntjek: Sådan har vi gjort

© Lasse Martinussen

Del artikel:

Læs hvordan vi har indsamlet og behandlet den lønstatistik som DM's løntjek er baseret på.

Læs hvordan vi har indsamlet og behandlet den lønstatistik som DM's løntjek er baseret på.

 

Lønstatistik for private

Statistikken er udarbejdet af DM’s sekretariat og bygger på de oplysninger, som privatansatte medlemmer har givet DM i løbet af oktober 2023.

 

I alt blev 14.096 privatansatte medlemmer spurgt om deres månedsløn i september 2023 og heraf har 3.388 svaret ved fristens udløb, hvilket giver en svarprocent på 24 procent.

I besvarelserne indgår bl.a. bachelorer og medlemmer, som har oplyst, at de har fået nyt job uden for privatområdet. Disse personer indgår ikke i privatlønstatistikken, og derfor er selve grundlaget for statistikken på 2.226 personer.

Af hensyn til den statistiske nøjagtighed og anonymitet er følgende retningslinjer fulgt i forbindelse med anonymisering: - Gennemsnitstal vises kun, hvis antallet af svar er mindst 5 - Median vises kun, hvis antallet af svar er mindst 10 - 25 procent og 75 procent-fraktiler vises kun, hvis antallet af svar er mindst 20 - 90 procent-fraktil vises kun, hvis antallet af svar er mindst 50 Hvis der i løntabellerne med dimittendår generelt ikke er besvarelser nok til, at lønoplysningerne kan præsenteres for hver enkelt dimittendår, er materialet samlet i større intervaller.

I lønstatistikken for privatansatte medlemmer bruger DM konsekvent bruttoløn. Bruttolønnen er udbetalt løn i september inklusive arbejdsgiverbidrag til eventuelle pensionsordninger, herunder bidrag til ATP og ferietillæg. Ferietillægget bliver beregnet som 1 procent af lønnen. For de medlemmer der har angivet, at de har modtaget en bonus i løbet af det seneste år, er værdien af den bonus delt med 12 og lagt oven i månedslønnen.

 

Lønstatistik for statsansatte

Data stammer fra Økonomistyrelsen.

Der indgår 11.044 overenskomstansatte DM'ere i lønstatikken for statsligt ansatte. 

Alle beløb er angivet i forhold til en 37 timers ansættelse.

For statsligt ansatte er beregningsgrundlaget:

  • Basisløn
  • Faste kvalifikationstillæg og personlige tillæg
  • Funktionstillæg og stillingsmæssige tillæg
  • Øvrige faste/midlertidige tillæg

 

Lønstatistik for regionalt og kommunalt ansatte

Data til lønstatistikken stammer kommunernes- og regionernes løndatakontor (KRL).

I statistikken indgår alle overenskomstansatte magistre og bibliotekarer, der er ansat på løntrin 4-8, 1-7 eller som special- og chefkonsulent på hhv. den kommunale og regionale AC-overenskomst.

Elever, personer i fleksjob og ekstraordinært ansatte er ikke medtaget.

Det benyttede lønbegreb er:

  • Grundløn
  • Centralt aftalte tillæg
  • Særydelse
  • Feriegodtgørelse
  • Lokalt aftalte tillæg

Følgende løndele er derfor ikke med: resultatløn, garantitillæg, overgangstillæg, genetillæg, overarbejde, særligt ferietillæg og pension

Den angivne løn er uden pensionsindbetalinger. På det regionale område er den typiske pensionsindbetaling på 18,58 %, mens den på det kommunale område typisk er 18,78 %.

DM's løntjek

Har du tjek på din løn? Ved du hvad dit lønniveau er for din branche? Skal du bruge et udgangspunkt for din lønforhandling?

Lønstatistik

DM indsamler årligt lønstatistik på det private og offentlige område for DM's medlemmer. Lønstatistikken er opdelt efter det private, kommunale, regionale og statslige område.

Seneste nyheder

Alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje

}