Jeg tilpasser-kultur

Er det almindeligt, at mails fra dine kollegaer finder vej til din indbakke efter kl. 21.00? I en 'jeg tilpasser'-kultur griber medarbejderne typisk til sådanne løsninger, når der er tryk på kedlerne og pres på arbejdslivet.

Løser I det selv – hver især?

I en ’jeg tilpasser’-kultur håndterer medarbejderne typisk arbejdspres alene. Måske er det en udbredt overbevisning på arbejdspladsen, at ansvaret for at håndtere pres primært hviler på den enkelte medarbejders skuldre. Eller måske I gentagende oplever, at kun den enkelte medarbejder kan håndtere det?. Uanset om arbejdspresset er udløst af travlhed og stramme deadlines, af konflikter eller det, man kalder høje følelsesmæssige krav i arbejdet, så forsøger I hver især at klare jer igennem det selv. Groft sagt har I kultur for, at arbejdspres er den enkeltes eget problem .

Den overbevisning betyder, at I ofte håndterer pres ved at tilpasse jer vilkårene. Måske indordner I jer arbejdsmængden ved at arbejde mere eller hurtigere? Eller laver jeres egen plan og struktur for, hvordan I hver især vil håndtere situationen? Måske forsøger I hver for sig at rette et positivt fokus mod, hvordan I får det bedste ud af arbejdslivet, når presset står på?

Hvad skal I være opmærksomme på?

Som 'jeg tilpasser' har I tendens til at stå igennem. I er formentlig robuste og effektive i jeres håndtering af pres på den korte bane, men pas godt på jer selv - ved længerevarende pres kan det individuelle ansvar blive for stort.

Husk, at arbejdspres sjældent er et uforanderligt vilkår. Vær derfor opmærksom på, om I hver især tilpasser jer et arbejdspres, som I kunne have gjort noget aktivt for at ændre sammen. Bed gerne kollegaer og leder om hjælp og ret gerne et fælles fokus i kollegagruppen mod, hvordan I sammen kan ændre på de vilkår, der giver anledning til pres hos jer. Accepter, at I hverken kan eller skal klare alting alene.