Coronavirus

Du kan bruge DM’s digitale vejledning eller kontakte os, hvis du har spørgsmål til, hvordan virussen påvirker dit arbejdsliv.

Gå til sidens indhold

Praktisk om DM's kurser

Læs om reglerne for fripladser, rabat, til- og afmelding, når du skal på kursus i DM.

Tilmelding

Du kan tilmelde dig alle kurser og møder gennem kalenderen. Betalingskurser er også åbne for ikke-medlemmer, men prisen er 25 procent højere. Du kan tilmelde dig frem til kursusstart. Alle kurser er uden overnatning.

Afmelding

Afmelding kan ske vederlagsfrit indtil en måned før kursusstart. Ved afmelding efter denne dato skal du betale et afmeldingsgebyr på 50 procent af kursusprisen. Sker afmeldingen senere end 14 dage før kursusstart, betales hele kursusafgiften.

Du kan afmelde dig online under Min side (kræver login), hvis du er medlem, eller sende en mail til dm@dm.dk.

Ledige medlemmer

Er du registreret som ledigt medlem af DM, kan du søge om friplads på ét DM-kursus i perioden 1. januar til 30. juni 2020 (gælder ikke passive medlemmer).

Du har fortrinsret, hvis du ikke tidligere har fået tildelt en friplads. Når du tilmelder dig, skal du være logget ind som medlem, for at søge om friplads. Du skal notere i bemærkningsfeltet på din tilmelding, at du ønsker at søge en friplads. Du kan kun søge om friplads på DM's egne kurser.

DM udbyder også særlige kurser for medlemmer, der er registreret som ledig. For kurser i 2020, vil du blive opkrævet et gebyr på 200 kroner ved tilmelding, og du vil først være tilmeldt, når dette er betalt. Gebyret, der bl.a. dækker forplejning og administration, refunderes ikke.

Du tilmelder dig gennem kalenderen til hvert kursus senest en måned før kursusstart.

Overtegning eller aflysning

Overtegning eller aflysning kan forekomme. Ved for få tilmeldinger forbeholder vi os ret til at udskyde eller aflyse kurset. Ved overtegning overføres din tilmelding automatisk til en venteliste. Hvis der bliver plads, får du besked fra os.

Betaling

Ønsker du at modtage faktura for kurset elektronisk, skal du opgive CVR nr., EAN nr. og evt. reference/brugerId. Betalingsbetingelser 14 dage.

Rabatter

Som medlem af DM får du medlemspris på kurserne. Log ind før du tilmelder dig og få kurset til den rigtige pris.

Desuden får selvstændige og freelancere yderligere 20 procent rabat på medlemsprisen. Denne mulighed gælder indtil 1. juli 2020, hvorefter DM ikke længere udbyder betalingskurser. Du skal notere i bemærkningsfeltet på din tilmelding, at du er selvstændig eller freelancer.

Er du tillidsrepræsentant i DM, kan du søge om at få et gratis kursus om året i DM eller hos Akademikerne. Fra 1. juli 2020 gælder muligheden alene for kurser hos Akademikerne. Du søger ved at sende en mail til tillidsvalgte@dm.dk.

Læs mere om uddannelse for tillidsvalgte

Medlemmer af GL, Pharmadanmark, Den Danske Dyrlægeforening, JA, Bibliotekarforbundet, Lægeforeningen, Dansk Psykolog Forening, Dansk Kiropraktor Forening og Forbundet Arkitekter og Designere kan deltage på alle kurser til medlemspris. Du skal notere i bemærkningsfeltet på din tilmelding, at du er medlem af en af disse foreninger.

Tilmeld dig vores kurser

Læs også