Gå til sidens indhold

Viden om ph.d.ers arbejdsliv og karriere

Ph.d.-studerende, forskere eller andre interesserede, kan herunder finde links til en række centrale rapporter, som de sidste par år er blevet udgivet om karriereveje og arbejdsliv i forskningsverdenen. Du kan også finde AC-overenskomsten i stat, kommuner og regioner, samt ph.d.-bekendtgørelsen.

Rapporter

Karrierer i forskningen, (2019)
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd’s (DFIR) rapport "Karrierer i forskningen" præsenterer seks anbefalinger til at skabe bedre balancer i forskeres karriereveje.

Videnskabeligt personales karriereveje (2018)
Rapporten er lavet af DAMVAD Analytics og dokumenterer i en registerbaseret analyse en række forhold i forskeres karrierer blandt andet karrieremæssig progression, mobilitet og lønudvikling.

Take charge of your post doc career (2018)
I rapporten redegøres blandt andet for karriereveje, ledighed og lønniveau for post docs fra Københavns Universitet.

Beskæftigelsesundersøgelse 2017 – Rapport for ph.d.-dimittender (2017)
I rapporten beskrives beskæftigelsen for ph.d.er fra Aarhus Universitet i forhold til bl.a. sektorer, brancher og geografisk spredning.

Videnskabeligt personale på universiteterne (2017)
I rapporten kortlægger Uddannelses- og Forskningsministeriet sammensætningen i forhold til blandt andet alder, fag og stilling blandt danske forskere.

PhD career and competences – A qualitative analysis of Ph.D. graduates from the social sciences and humanities at Aalborg University (2017)
I rapporten undersøger forskere fra Aalborg Universitet humanistiske og samfundsfaglige ph.d.-dimittenders karrierestrategier. Det beskrives desuden, hvordan de oplever at kunne anvende deres tilegnede kompetencer, og hvilken status de har uden for akademia.

Where do they go? A comparative analysis of the career paths of Ph.D.-graduates from humanities and social sciences at Aalborg University, 1994-2012, (2016)
Rapporten er lavet af forskere fra Aalborg universitet og fremlægger data om ph.d.ers ansættelser, lønniveau og beskæftigelse på tværs af de danske universiteter.

Beskæftigelse og videnskabelig impact hos ph.d.er fra Aarhus Universitet - En undersøgelse af ph.d.er ved Aarhus Universitet; deres beskæftigelse, værdi på arbejdspladsen og deres videnskabelige produktion (2016)
Center for Forskningsanalyse ved Aarhus har udgivet rapporten, som gennem tre delundersøgelser afdækker en række forhold angående blandt andet ph.d.ernes kompetenceniveau, arbejdsgivernes vurderinger af ph.d.erne samt ph.d.ernes videnskabelige output. 

Ph.d.-uddannelsens kvalitet og relevans (2017)
Rapporten fremlægger hovedresultaterne fra Uddannelses- og Forskningsministeriets seks analyser af et øget ph.d.-optag i perioden 2003-2010.

Arbejdsmarkedet for privatansat F&U-personale (2016)
Rapporten er udarbejdet for Schultz og KUBIX for Styrelsen for Forskning og Innovation. Den fokuserer på at identificere medarbejdere, som arbejder med forskning og udvikling – og undersøger blandt mobilitet, rekruttering og lønniveau blandt danske privatansatte forskere. 

Empirical Essays on the Labor Market Outcomes of PhD Graduates (2015)
I ph.d.-afhandlingen analyserer Heidi Skovgaard Pedersen de faktorer som former forskeres karrierevalg.

Arbejdsmarkedet efter endt uddannelse for ph.d.er (2014)
Tænketanken DEA fremlægger her konsekvenserne af globaliseringsaftalen i 2006, hvor ph.d.-optaget øgedes. Fokus er på ph.d.ers muligheder på det private arbejdsmarked, samt internationale ph.d.-studerendes tilknytning til Danmark.

Overenskomster og bekendtgørelser

AC-overenskomsten, Staten
AC-overenskomsten, Kommunerne
AC-overenskomsten, Regionerne
Ph.d.-bekendtgørelsen
Stillingsstrukturen