Gå til sidens indhold

Fra Klassisk arkæolog til underviser i projektledelse i konsulenthus

På udgravning i Jordan fik Annette Højen smag for projektledelse, en ph.d. og en postdoc gav yderligere erfaring, og sammen med mere formel opkvalificering fik hun banet sig en ny karrierevej uden for murene.

Fakta om Annette Højen

Annette Højen er uddannet klassisk arkæolog. Hun afleverede i 2010 sin ph.d.-afhandling om kretiske handelsforbindelser og diplomatiske relationer omkring middelhavet i bronzealderen. Siden har hun bygget videre på den erfaring med projektledelse og undervisning, som projektet gav hende. Efter blandt andet at have været gymnasielærer i oldtidskundskab arbejder hun i dag hos konsulenthuset Metier, hvor hun underviser i projektledelse.

Hvilke færdigheder bruger du mest i dit nuværende job?

I mit nuværende job underviser jeg en helt masse. Primært i forskellige former for projektledelse – altså både certificeringskurser, men også mere generelle kurser. Det kan være ude ved virksomheder eller andre aktører. Desuden udvikler jeg samtidig løbende læringsmateriale til alle de her kurser.

Så min undervisningserfaring og min formidling er helt centrale for min profil. De stammer helt tilbage fra min studietid. Jeg har altid skullet forsvare mit fag - og svare på spørgsmål om, hvad det egentlig kan bruges til, og hvordan det skaber et samfundsgode. I løbet af min karriere på universitetet fik jeg så skærpet de formidlingsfærdigheder, jeg havde i forvejen.

Hvordan var din vej ud af universitetet?

Efter at have lavet min ph.d. blev jeg så ansat til at arbejde med romerske skulpturer som postdoc og adjunkt. Det var noget helt anderledes, i forhold til det jeg havde skrevet om.  Jobbet bestod i at koordinere fund-bearbejdningen for en stor udgravning i Jordan. Det var på det her tidspunkt, at jeg for alvor blev bidt af det her med at få et stort projekt til at køre på skinner. Samtidig var der ikke rigtigt så mange stillinger, så der kom også lidt et realitetscheck.

Så skulle jeg ligesom ud og finde ud af hvad så? Så jeg var ude som gymnasielærer – først på Haderslev Katedralskole – og efterfølgende Aarhus private gymnasium, hvor jeg så underviste i oldtidskundskab. Jeg søgte en stilling, som var ledig efter en sygemelding. Og selvom rektoren kunne have fået alle mulige med præcis den profil, han gerne ville have, så valgte han mig – på grund af min undervisningserfaring og bredden i min uddannelse, tror jeg.

Hvordan byggede du videre på din forskningsbaggrund efter at have søgt ud fra universitetet?

Alt imens jeg så havde de stillinger, begyndte jeg at opkvalificere mig på projektledelse, så jeg kunne gå mere i den retning.

I løbet af min postdoc skulle jeg styre en masse komplekse samarbejdsrelationer, som en del af udgravningen. Så jeg begyndte at tænke, at det kunne være rigtigt rart at vide noget mere om formel projektledelse. Det synes jeg ikke, at jeg havde stiftet særligt meget bekendtskab med før, og det synes jeg måske godt, at der kunne være brug for i forskningsarbejdet – at man vidste, hvordan man styrer et projekt, får det i hus og ikke laver det for stort.

Egentlig havde jeg jo opbygget forholdsvist meget erfaring med det bare i kraft af at have arbejdet som ph.d-studerende og postdoc.

Hvordan rustede ph.d.en dig til det?

Altså når du får sådan et stipendium, så får du tre år – og så har du hænderne over hovedet og tænker, at du har enormt lang tid til rådighed. Lynhurtigt finder du ud af, at det har du faktisk ikke - og du skal have styr på det tidmæssigt og omfangsmæssigt, ellers så vil det skride for dig. Du skal også have snor i dine vejledere og sørge for, at de er med til at holde dig på det rette spor.

Desuden kan der jo ske så mange ting undervejs i et projekt– og det gjorde der også for mig. Nu arbejdede jeg jo blandt andet med materiale i Mellemøsten, og der udvikler tingene sig jo hele tiden, og man jo påvirket af politiske faktorer. Og hvis man ikke tager det med i sin planlægning på forhånd og ikke har gennemtænkt, hvad man skal stille op, når man for eksempel ikke lige kan tage til Syrien, så er man skidt stillet. Man er ligesom nødt til skabe sig et overblik og at ikke give op. Det blev jeg god til i mit forskningsliv, og det har jeg efterfølgende italesat meget i min jobsøgning.

Alt det her er svært – selvfølgelig, for man har jo aldrig prøvet det før. Derfor er der en kæmpe læring i det, og når man lykkes med det, så vil jeg mene at man har nogle fantastiske kompetencer til at gå ud til virksomheder og sige: ”Jeg kan faktisk godt styre et komplekst projekt.” Det mener jeg er meget vigtigt – ikke kun i projektledelse, men i mange jobs uden for murene.