Gå til sidens indhold

Ansættelsesvilkår for ph.d.er

Det mest almindelige er at gennemføre ph.d.-uddannelsen i et ansættelsesforhold, hvor du er ansat som ph.d.-stipendiat og indskrevet som ph.d.-studerende ved det samme universitet.

Din ansættelse følger Overenskomst for akademikere i staten indgået mellem Finansministeriet og Akademikerne (AC-overenskomsten). Din indskrivning følger ph.d.-bekendtgørelsen.

AC-overenskomsten indeholder blandt andet et basis-lønforløb, som du indplaceres i efter uddannelse og anciennitet samt regler om arbejdstid. Ph.d.-stipendiater har deres eget bilag til overenskomsten, hvor du blandt andet kan se rettigheder i forbindelse med pension, barsel og sygdom.

Du kan også blive ansat i forhold til Overenskomst for akademikere ansat i kommuner, Overenskomst for akademikere ansat i regioner eller på en individuel kontrakt afhængigt af, hvor du arbejder.

Løn for ph.d.-stipendiater

Se løntabellen for ph.d.-stipendiater

Basislønforløb

Arbejdstid

Er du ansat efter en af de tre offentlige overenskomster er den ugentlige arbejdstid 37 timer. Hvis du er ansat som ph.d.-stipendiat på et universitet har du pligt til, indenfor de 37 timer, at ”udføre arbejdsopgaver for det ansættende universitet, efter dettes anvisning, i et omfang, der ved ansættelse i 3 år svarer til i alt 840 arbejdstimer”.

Dette arbejde kan bestå i formidling, forskning, undervisning, biblioteksarbejde eller andre faglige opgaver (bortset fra opgaver af administrativ karakter), der kan aflaste det øvrige videnskabelige personale. Det vigtige er, at du skal opnå ”erfaring med undervisningsvirksomhed eller anden form for videndeling, der er relateret til den pågældendes ph.d.-projekt”. Du kan således ikke blive sat til at undervise i noget fuldstændigt perifært i forhold til dit projekt, ligesom du heller ikke skal finde dig i at blive sat til at lave kaffe eller kopiere kompendier. 

Arbejdets omfang og karakter aftales endeligt og gensidigt forpligtende for et semester ad gangen og tilrettelæggelsen skal ske hensigtsmæssigt over hele din indskrivningsperiode. Du skal være opmærksom på, at hvis du er ansat som ph.d.-stipendiat på et universitet har du ikke ret til honorering for merarbejde medmindre de ekstra timer skyldes at du har overskredet grænsen for de 840 timers arbejdsopgaver for universitetet.

Barsel

Som ansat i det offentlige er du omfattet af de barselsaftaler, der gælder for dit overenskomstområde. Er du ansat på en anden overenskomst eller individuel kontrakt gælder de barselsvilkår som måtte følger heraf.

Er du ansat som ph.d.-stipendiat ved et universitet har du ret til forlængelse af din ansættelse og din indskrivning med den periode, du er på barsel, men dog kun for den del af din orlov, som er placeret inden for ansættelsesperioden. Det vil sige, at hvis din ansættelse ophører under afvikling af din orlov, kan du maksimalt få forlænget din ansættelse, svarende til fraværsperioden indtil ansættelsens udløb. Udløber din ansættelse/indskrivning fx 31.12., og du går på barsel 1.10, vil du have ret til barsel med løn i månederne oktober-december (indenfor din ansættelsesperiode). Du overgår herefter til barselsdagpenge for den del af din barsel, der ligger efter 1.1., og når du er færdig med din orlov, vender du tilbage til dit arbejde for den periode, der svarer til fraværet indenfor ansættelsesperioden, altså i dette tilfælde tre måneder (oktober-december).

DM vejleder gerne om de overordnede retningslinjer for så vidt angår barsel, men hvis du skal have hjælp til udfyldelse af skemaer i forbindelse med barsels- og forældreorlov henviser vi til Udbetaling Danmark, der administrerer barselsdagpengene i Danmark.

Sygdom

Det sker desværre, at ph.d.-studerende bliver syge under deres ansættelse/indskrivning. Modsat forlængelse i forbindelse med barsel, hvor der for ph.d.-stipendiater ansat ved et universitet er en ret til at blive forlænget, så er forlængelse begrundet i sygdom desværre ikke en ret man har, men en kan-bestemmelse, der betyder, at ansættelsesperioden kan forlænges ved længerevarende sygdom, når denne påviseligt har forsinket studiet. Denne bestemmelse gælder kun for ansatte ved et universitet.

Erfaringen viser, at der typisk skal være tale om en sammenhængende sygdomsperiode på min. 1 måned, før der bliver bevilget forlængelse. Du skal orientere dig i dit ansættelsessteds regler og procedurer for sygdom og ansøgning om forlængelse. Sørg for at have lægeerklæringer som dokumenterer sygefraværet og vær i den forbindelse opmærksom på at få forlænget både indskrivningen og ansættelsen.

Ferie

Du optjener ferie med 2,08 dag pr. måned i kalenderåret, som du kan afholde i ferieåret, der løber fra 1. maj året efter til 30. april året efter igen. Feriens afholdelse skal fastlægges i samråd med den enkelte medarbejder og universitetet skal således så vidt muligt efterkomme dine ønsker. Når du starter i din ph.d.-ansættelse vil du typisk ikke have optjent ferie fra tidligere arbejdsgivere, men du har altid ret til at afholde 25 dages ferie. Når du ikke har optjent ferie med løn vil du muligvis kunne få feriedagpenge fra A-kassen under din ferieperiode.

1. september 2020 træder en ny ferielov i kraft, som betyder, der kan afholdes ferie fra ansættelsens start i takt med at feriedage optjenes.

Læs mere om den nye ferielov

Vi oplever i stigende grad, at universiteterne varsler ph.d.-stipendiater, at de skal afholde ferie både i den første tid af ansættelsen, hvor de endnu ikke har optjent ferie med løn, men desværre også inden de afslutter den. 

Universiteternes begrundelse for at varsle afholdelse af ferie er økonomi forstået på den måde, at der er mange penge at spare, hvis man kan undlade at udbetale feriepenge til ansatte, der fratræder deres stillinger. I DM er vi meget opmærksomme på problemstillingen, og du bør tage kontakt til din TR eller DM, hvis du oplever at blive pålagt ferieafholdelse uden at have mulighed for at holde ferien.

Arbejdsmiljø

Som ansat er du omfattet af reglerne om arbejdsmiljø og skal blandt andet ikke finde dig i at blive sat sammen med 10 andre ph.d.-studerende på meget lidt plads. Du har dog ikke krav på enkeltmandskontor eller hæve/sænke-bord, men sidde- og arbejdshøjden skal kunne tilpasses dig. 

Din arbejdsplads skal udarbejde tilbagevendende APV (arbejdspladsvurderinger) minimum hvert tredje år. En sådan skal indeholde kortlægning, vurdering, handlingsplan og opfølgning for arbejdspladsens arbejdsmiljø. Det psykiske arbejdsmiljø er en meget vigtig faktor.

DM’s erfaring er, at mange ph.d.-studerende oplever stress under deres ph.d.-forløb. Vi kan hjælpe dig og kommer gerne ud på din arbejdsplads og holder oplæg om det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Bliver du stresset, hjælper DM dig og visiterer dig eventuelt til et samtaleforløb med en psykolog.

Bliver du ramt af en arbejdsskade skal den anmeldes.

Læs mere på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside

Du skal huske, at du har en arbejdsmiljørepræsentant, som du kan gå til, hvis du oplever problemer i forhold til dit arbejdsmiljø, ligesom din TR også kan være behjælpelig.

Inspirationskatalog med fokus på psykisk arbejdsmiljø og dialog for universiteter og forskere

Medarbejderudviklingssamtaler

Du er ligesom resten af dine kolleger omfattet af reglerne om medarbejderudviklingssamtaler (MUS). Du har ret til en MUS-samtale hvert år. Her evaluerer medarbejder og chef den hidtidige arbejdsindsats, samarbejde m.v., ligesom fremtidige opgaver diskuteres. Andre emner kan være hvem du ønsker at arbejde sammen med, og dine ønsker og behov, når det handler om efteruddannelse. 

I efteråret 2013 blev det besluttet, at ledelserne på universiteterne såkaldt skal ”synliggøre karriereperspektiverne for de ansatte videnskabelige medarbejdere herunder navnlig ansatte i tidsbegrænsede stillinger”. Dette kan fx ske ved at drøfte karrieremuligheder for den enkelte og med fordel til en MUS-samtale. MUS bør ideelt set afholdes med den leder, der har det formelle personaleansvar, hvilket typisk vil være din institutleder. 

Få inspiration til den gode MUS-samtale

Afskedigelse

Som ansat kan du blive afskediget. En afskedigelse kan være begrundet i enten dine eller arbejdsgiverens forhold. Forhold hos arbejdsgiveren kan blandt andet være arbejdsmangel eller besparelser. Forhold hos dig, der kan begrunde en afskedigelse, kan fx være langvarig sygdom, samarbejdsproblemer eller en manglende opfyldelse af din ph.d.-plan. Hvis din arbejdsgiver vil afskedige dig, er der som oftest en bestemt procedure, der skal følges, og det er derfor meget vigtigt, at du kontakter din TR eller DM så hurtigt som muligt i forløbet. Vi hjælper dig med at sørge for, at dine rettigheder bliver overholdt.

Læs mere om afskedigelse

Din tillidsrepræsentant

Det er tillidsrepræsentanten, der kender de lokale forhold, og det er altid et godt sted at starte, hvis noget ikke fungerer. Tillidsrepræsentanten er i tæt kontakt med DM's sekretariat, hvis der er tvivlsspørgsmål. 

Det er også tillidsrepræsentanten der har forhandlings- og aftaleretten, når det gælder din lønfastsættelse, både ved ansættelsen og ved de årlige lønforhandlinger. Hvis der ikke er en tillidsrepræsentant på din arbejdsplads, så hjælper DM's sekretariat dig.