Folkeoplysningsnetværket
Et netværk for akademikere, der arbejder med støtte og udvikling af folkeoplysningsområdet
Folkeoplysningsnetværket er født ud af et ønske om at samle alle de gode personer, der arbejder med at støtte og udvikle folkeoplysningsområdet.
Sammen kan vi blive meget klogere og sammen kan vi styrke området.
Hvem kan være med?
Netværket er for dig, der er akademiker og arbejder med at støtte og styrke folkeoplysningsområdet. Du kan for eksempel være ansat i en interesseorganisation eller en faglig organisation, arbejde som ekstern konsulent / rådgiver eller måske som konsulent eller vidensperson på en uddannelsesinstitution.
Helt i folkeoplysningens ånd, skal du være indstillet på at dele ud af dine egne erfaringer og være nysgerrig på de andres.
Hvad skal vi sammen i netværket?
Netværkets primære ressource er deltagernes viden og erfaringer, så der vil være et stærkt fokus på videndeling. Udover videndeling om faglighed og udviklingstendenser på området, vil vi søge at skabe et fortroligt rum, hvor der også er plads til karriereovervejelser og intern sparring om også de andre relevante ting på ens arbejdsplads.
Hvordan kommer det til at fungere?
DM Netværk starter netværket op sammen med os og faciliterer de første møder, samt sørger for, at der etableres en kernegruppe i netværket, som kan drive netværket videre.
Der er økonomisk støtte til netværket fra DM.
Vil du være med?
Hvis du vil være med, så udfyld formularen herunder, så vender vi tilbage til dig. Har du spørgsmål, så kontakt DM Netværk.