Til indhold

Bliv klogere på dit arbejdsmiljø

Dansk Magisterforening
© Morten Bengtsson

Som leder er det vigtigt selv at have et godt arbejdsmiljø for at kunne lede et godt arbejdsmiljø.

I DM tager vi udgangspunkt i, at det psykiske arbejdsmiljø afhænger af et godt socialt og organisatorisk arbejdsmiljø. Det er derfor ikke den enkelte medarbejders opgave, men arbejdspladsens opgave i fællesskab at sikre et godt arbejdsmiljø.

Og der er god grund til, at I tager opgaven seriøst på arbejdspladsen. Det psykiske arbejdsmiljø har nemlig indflydelse på din egen og medarbejdernes arbejdsindsats og arbejdsglæde.

Ifølge DM’s arbejdsmiljøundersøgelse fra 2019 har hver fjerde magister et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Af samme grund har det psykiske arbejdsmiljø stor bevågenhed i DM og hos DM’s politikere. Du kan læse mere om, hvad vi mener, og hvad vi gør for at sikre gode psykiske arbejdsmiljøer i vores arbejdsmiljøpolitik.

Som leder er det vigtigt selv at have et godt arbejdsmiljø for at kunne lede et godt arbejdsmiljø. I din ledelsesopgave bør du altid have dette dobbelte fokus. På den ene side dit eget arbejdsmiljø og samarbejdet med din chef og den samlede ledergruppe. På den anden side er trivslen i din medarbejdergruppe, hvor du kan arbejde på forkant, når du tidligt opfanger signaler om mistrivsel og psykiske belastninger.

Understøttelse og forebyggelse af et godt arbejdsmiljø er centralt, idet mange problemer i det sociale og organisatoriske arbejdsmiljø bedst løses, inden de viser sig for store.